Jakob Poulsen: Angrebshullet består trods McCowatt-køb Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen: Angrebshullet består trods McCowatt-køb

Cheftræneren understreger, at tilgangen af Callum McCowatt ikke udelukker et eventuelt køb af en angriber.

Jakob Poulsen afviser ikke, at AGF kan hente en angriber inden transfervinduet smækker i
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere offensive kræfter kan være på vej til de danske mestre.

Og tilgangen af Callum McCowatt blokerer ikke nødvendigvis for, at AGF henter en decideret 9'er, inden transfervinduet smækker i onsdag aften.

Det fortalte Jakob Poulsen tirsdag eftermiddag, efter at købet af den newzealandske landsholdsspiller var faldet på plads.

- Hullet bliver ikke nødvendigvis lukket, hvis man kan sige det sådan. Der er stadig lidt tid at køre på, men vi må erkende, at det er en svær balance at finde kvalitet nok til det beløb, man gerne vil gå ud og bruge, fortæller AGF-træneren til Campo og den resterende presse.

- Hvis vi skal have en ind på den position (angrebet, red.) skal det være en, der går ind fra dag ét og tager pladsen, spiller størstedelen af kampene og virkelig laver mange mål for os.

Jakob Poulsen afviser ikke, at AGF kan hente en angriber inden transfervinduet smækker i
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen fastslår dog, at det er vanskeligt at finde netop sådan en profil, når man som AGF ikke har et ubegrænset økonomisk råderum.

De danske mestre havde angiveligt snøren ude efter en norsk angriber tidligere på sommeren, men han er nu på vej til polsk fodbold. Læs mere her:

AGF blev afvist: Ombejlet angriber har kurs mod Polen

Mest læste

Notifications

Notifikationer