Sønderjyske henter offensiv forstærkning i MLS
Sønderjyske har tirsdag aften bekræftet, at de har hentet en angriber fra Seattle Sounders FC.

Sønderjyske har hentet en offensiv forstærkning i form af Osaze De Rosario, som der har hentet i MLS-klubben Seattle Sounders.
Det har klubben offentliggjort på dens hjemmeside.
Der er tale om en lejeaftale med en købsoption. Hvor meget købsoptionen lyder på, melder klubben ikke noget om.
Den 25-årige angriber har 11 landskampe for Guyanas landshold.
Det er blevet til 46 optrædener i Seattle for De Rosario, hvor han fik scoret syv mål.

Sportschef i Sønderjyske Casper Daather glæder sig over handlen.
- Vi får i Rosario en stærk boksangriber, der med sin størrelse og fysik vil være et naturligt referencepunkt i vores offensive spil. Han er dygtig til at holde fast i bolden, indgå i kombinationspillet og time sine løb i feltet.
- Samtidig har han en rigtig fin teknisk pakke og er en dygtig afslutter med begge ben, fortæller sportschefen på klubbens egen hjemmeside.
Sønderjyske oplyser, at angriberen vil optræde med nummer 24 på ryggen.
FC København forsøger at hente en profil i Sønderjyske:

Sønderjyske













