Viborg takkede nej til FCK: Agent kalder det en ‘unfair situation’ Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Viborg takkede nej til FCK: Agent kalder det en ‘unfair situation’

Hunor Nemeths agent er ikke tilfreds med, at spilleren fortsat er at finde i FCK, hvor der ikke er udsigt til spilletid.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Viborg FF ville have ham - FC København ville have for meget.

19-årige Hunor Nemeth blev tidligere på måneden koblet sammen med Superliga-klubben fra Jylland, der angiveligt havde en forespørgsel på en mulig aftale.

FC Københavns krav var dog for høje til, at Viborg ville være med, og nu efterspørger spillerens agent en løsning.

Det gør han i et skriftligt svar til Bold.

-  Hunors talent er højt værdsat i Danmark, hvilket Granen-prisen er et tydeligt udtryk for, men FCK og Viborg har ikke været i stand til at nå til enighed.

- Begge klubber har forståelige synspunkter, men den her 19-årige spiller, som på det her stadie af sin udvikling først og fremmest har brug for spilletid, har på ingen måde fortjent at blive fanget i en så unfair situation, skriver Mátyás Esterházy, der er agent for Hunor Nemeth, til Bold.

Granen-prisen, som spilleragenten henviser til, er FC Københavns interne talent, der hvert år uddeles til en spiller, der har udmærket sig i særlig grad.

Prisen gik til Hunor Nemeth i 2025.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hunor Nemeth har endnu ikke fået debut på førsteholdet i FC København.

Viborg har fået et bud afvist på en anden spiller - til stor forundring hos amerikansk journalist.

Læs mere her:

Afviste Viborg-bud: Journalist forstår intet

Mest læste

Notifications

Notifikationer