Meget modent mindset: VFF-boss roser solgt stjerne
Viborg FF måtte tidligere i august vinke farvel til Thomas Jørgensen, der blev solgt til Toulouse i en rekordhandel.

Thomas Jørgensen skiftede for nylig Viborg ud med Toulouse.
Det blev et rekordsalg for Viborg FF, der hev 7,5 millioner euro hjem for den 20-årige midtbanespiller uden mulige bonusser. Det svarer til cirka 56 millioner kroner.
VFF's fodbolddirektør Mads Agesen fortæller til Campo, at hverken klubben eller Thomas Jørgensen bare ønskede et skifte til den klub, der bød højest.
- En ting er interesserede klubber, men Thomas ville ikke spille i hvilken som helst klub. Det var et meget, meget modent mindset, han havde.
- Han ville, at vi skulle prøve at finde en klub, hvor han kunne fortsætte sin udvikling og ikke bare tage et skridt ud af Danmark og Viborg for enhver pris.
Agesen fortæller også, at det har været vigtigt for Viborg FF at finde det rigtige klub til Thomas Jørgensen. En klub, hvor han kan fortsætte sin udvikling.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor endte det med Toulouse. Det var det bedste for Thomas, og det var det bedste for os.
Han løfter også sløret for, at det ikke først er denne sommer, at klubber har åbnet øjnene for Thomas Jørgensen.
- Der har jo også før det her transfervindue været interesse for Thomas.
- Det giver jo sig selv, når han har spillet så godt og udviklet sig så godt for sig selv, men selvfølgelig også sammen med holdet.
Thomas Jørgensen er ikke den eneste profil, som kan ende med at forlade den midtjyske klub denne sommer:

Danmark
Toulouse FC
Viborg FF












