Fuld dansk plade! Har FCM allerede Franculino-afløser? Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Fuld dansk plade! Har FCM allerede Franculino-afløser?

FC Midtjylland er klar til Conference League-ligafasen efter en samlet sejr over Rijeka.

Stanley Iheanacho
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix
| 27 aug 2026-20.45
HNK Rijeka
v v v u t
1 : 4
Slut
FC Midtjylland
v v u v v
D. Adu-Adjei
4'
S. Iheanacho
18'
D. Osorio
51'
M. Jensen
56'
G. Cho
78'
12.55
X3.40
22.45

FC Midtjylland er endnu engang klar til at spille i en europæisk ligafase.

Denne gang bliver det Conference League, som 'ulvene' skal vise sig frem i.

De bliver dog langt fra alene om at repræsentere Danmark, for hele fire danske mandskaber kommer til at være at finde i turneringen, hvor FC Midtjylland torsdag aften gjorde AGF, FC København og FC Nordsjælland selskab som det sidste danske hold i turneringen.

Læs her Campos Konklusion.

Højdepunktet

Darío Osorio viste igen, at han har topklasse.

Den driblestærke landsholdsspiller fra Chile leverede endnu en fantastisk scoring, da han bragte gæsterne i front 1-2 i Kroatien.

Der må skulle et gigantisk bud på bordet, hvis han skal forlade Danmark i dette vindue, for uden ham kommer man virkelig til at mangle noget X-faktor, især set i lyset af Aral Simsirs afgang.

Nedturen

FC Midtjylland måtte se en profil forlade banen før tid.

Omkring en halv time var der spillet, da Martin Erlic lod sig udskifte, da bentøjet drillede.

Det er skidt nyt for FCM, der lige om lidt deltager i tre turneringer.

Heldigvis har man fået Magnus Jensen ind, der torsdag aften viste sin målfarlighed med en scoring til 1-3.

Tullberg skal håbe på, at spillere som Adam Gabriel og Dje Beni griber chancen, hvis Erlic må sidde ude.

Dario Osorio
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Overraskelsen

Mange havde nok regnet med, at FC Midtjylland kunne forsvare sin 2-0-føring fra den første kamp.

De færreste ville dog have gættet på, at Superliga-sølvvinderne gik ned og viste den kølighed, som de gjorde mod Rijeka.

Spillemæssigt var det ikke fantastisk, men alligevel ender man med en stensikker sejr. Klassisk FC Midtjylland faktisk.

Stanley Iheanacho
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Det holder Campo øje med

Rygtemøllen kører stadig på højtryk omkring Superligaens målkonge Franculino Djú.

Han kommer med rimelig sandsynlighed til at indbringe en rekordstor Superliga-sum for Steinlein og resten af FCM.

Men hvem skal så erstatte den målfarlige angriber?

Muligvis render han allerede rundt i FCM-truppen. Stanley Iheanacho var igen mod Rijeka på pletten, da han scorede FC Midtjyllands første scoring torsdag aften.

Derved er det nu tre scoringer i fem kampe for den 21-årige nigerianer, der har været igennem søsterklubben Mafra i Portugal.

Cho Gue-Sung viste også, at han stadig kan finde netmaskerne, da han cementerede sejren med sin scoring til 1-4.

Der er torsdag aften blevet trukket lod til Pokalturneringen, hvor de største hold nu også er trådt ind i turneringen.

AGF, FCM og FCK får “nemme” lodtrækninger i Pokalen

Mest læste

Notifications

Notifikationer