CV forklarer: Ville gerne smide 10 millioner euro på en spiller
Carsten V. Jensen fortæller til ESPN på Disney, at han gerne vil smide en masse penge efter en spiller til AGF, men der er andre udfordringer.

Efter AGF's nederlag til Benfica stillede fodbolddirektør Carsten V. Jensen op til interview hos ESPN på Disneys TV-studie.
Her blev der diskuteret økonomiske forskelle på de europæiske turneringer, hvor AGF altså nu må "nøjes" med Conference League i stedet for Europa League, som Benfica altså kan se frem til at tage del i.
- Der er cirka 20 millioner til forskel, fortæller Carsten V. Jensen.
Spurgt ind til om han havde en plan A, B og C alt efter, om AGF endte i Champions League, Europa League eller Conference League, så var svaret prompte fra 'CV'.
- Nej, egentlig ikke, for sådan er det ikke. Fordi selvom vi gerne ville smide ti millioner euro på en spiller, så skal den spiller, der koster så meget have meget mere i løn og er egentlig ikke interesseret i Superligaen - og slet ikke i Aarhus. Så det er ikke sådan, det hænger sammen. Vores penge er de samme, uddyber 'CV'.
Det endte med et samlet nederlag på 2-6 for AGF mod Benfica.

AGF træder ind i Pokalturneringen.

AGF












