Spillede rolle i AGF-exit: Nu skriver dansker kontrakt med Sabah
Han spillede ikke med på banen, da AGF røg ud til Sabah FK, men danskeren spillede alligevel en vigtig rolle for klubben.

AGF må med stor sandsynlighed nøjes med Conference League i denne sæson, mens Sabah FK har kvalificeret sig til det forjættede land, Champions League.
Med på sidelinjen hos de aserbajdsjanske mestre var danske Thomas Grønnemark, der den seneste tid har hjulpet klubben med særligt indkast.
Nu kan danskeren selv dele en glædelig nyhed.
Grønnemark har nemlig skrevet under på en treårig aftale med Sabah FK. Det oplyser han på X.
- Som indkasttræner er jeg meget glad og stolt over at være en del af denne rejse. Spillerne er åbensindet, og de er villige til at arbejde med hver lille detalje, der kan hjælpe holdet med at blive bedre, skriver Thomas Grønnemark på X.


Sabah FK sendte først AGF ud med samlet 5-2, inden Hapoel Beer Sheva blev besejret med sammenlagt 6-4.
Thomas Grønnemark har tidligere arbejdet med klubber som Viborg, FC Midtjylland, Liverpool og Arsenal.
Transfervinduets sidste dage nærmer sig, men der kan stadig ske ting og sager i AGF.
Læs mere her:

AGF
FC Midtjylland












