Wisła Kraków-ejer afviser blankt interesse i dansker
En polsk ejer svarer igen på rygter om, at hans klub er interesseret i dansk kantspiller.

Mads Agger skiftede i februar fra Sønderjyske til Pogoń Szczecin i Polen.
Ifølge det polske medie Transfery.info er flere polske klubber nu interesserede i at hente den 26-årige dansker.
De to polske klubber, der skulle være interesserede, er Wisła Kraków og Cracovia. Ejeren af den førstnævnte har dog meldt klart ud, at de i hvert fald ikke er interesseret i at hente Mads Agger.
Som svar på mediets opslag på det sociale medie X har Wisła Kraków-ejeren Jarosław Królewski skrevet 'Nej'.
Det meget kortfattede svar smækker lågen i for rygterne om, at klubben er interesseret i danskeren.

Der er ikke meldt noget ud om, hvorvidt den anden Krakow-klub, Cracovia, fortsat har interesse i Mads Agger.
Det blev i forårssæsonen til 12 optrædener for Agger i den polske Ekstraklasa, hvor det blev til en enkelt scoring.
Det polske medie melder også, at OB, hvor Aggers tidligere træner i Pogoń Szczecin Thomas Thomasberg nu er at finde, også er interesseret i kantspilleren.
Om der er hold i det rygte, må tiden vise. Det er i hvert fald tydeligt, at der ikke var hold i Wisła Kraków-rygtet.
Sønderjyske har i dette transfervindue sagt farvel til flere profiler. Nu kigger en fransk klub også med:

OB
Sønderjyske












