Medie: VFF ville hente ung FCK’er på toårigt lejemål
Viborg FF har gjort et forsøg på at hente en 19-årig ungarsk spiller i FC København, men hovedstadsklubben har afvist buddet.

Viborg FF har forsøgt at hente 19-årige Hunor Németh på en lejeaftale.
Det melder Tipsbladet.
Mediet skriver, at Viborg ville hente ungareren på et toårigt lejemål med en købsoption på 1,5 millioner euro, svarende til lidt mere end 11 millioner kroner.
FC København ønskede dog ikke at leje det store talent ud med en købsoption.
Ifølge Tipsbladet vil Løverne have omkring 2,5 millioner euro for det ungarske talent, hvis han skal sælges. Det svarer til lidt under 19 millioner kroner.

Hunor Németh har endnu ikke fået debut for FC Københavns førstehold og leder leder derfor efter spilletid.
Den 19-årige midtbanespiller var i sidste sæson udlejet til MTK Budapest i den bedste ungarske liga.
Her blev det til 31 optrædener og fire mål.
Han er på kontrakt i FC København til sommeren 2030.
FC København har netop sagt farvel til en af deres profiler efter en lang transfersaga henover sommeren:

FC København
Viborg FF












