SIF-profil ærgrer sig: Brøndby var ikke så gode
Han scorede et kongemål for Silkeborg IF, der dog måtte rejse hjem fra Brøndby Stadion uden point.

Silkeborg chokerede kort før pausen Brøndby Stadion, da gæsterne på et drømmemål af Callum McCowatt kom foran mod Brøndby IF mandag aften.
Det endte dog i stedet med et nederlag på 1-3 for Silkeborg, og det ærgrer målscorer Callum McCowatt.
Han mener heller ikke, at resultatet var helt retvisende.
Det fortalte han til TV2 Sport efter nederlaget.
- Jeg synes ikke, Brøndby var så gode i dag, men det er fodbold. Det kan godt være, de fortjente det, men vi burde have scoret mere, siger Callum McCowatt til TV 2 Sport.
Silkeborg-profilen har været rygtet væk fra Superligaen, og kampen på Brøndby Stadion kunne muligvis være den sidste kamp i den røde trøje.
- Jeg gav alt, så jeg kan ikke brokke mig. Jeg kan godt sove i nat. Det vil være trist, men det er et svært sted at komme og få tre point, siger Callum McCowatt.

Med sejren er Brøndby nummer et i Superligaen med fire sejre på stribe.
Forud for kampen kunne Brøndby-direktøren Julius Ohnesorge bekræfte, at Andreas Maxsø er taget videre til en anden kub.
Læs mere her:

Brøndby IF
Silkeborg IF












