Saver plan midt over: Værre end Super League Foto: Carl Recine/REUTERS

Saver plan midt over: Værre end Super League

Der er ingen respekt for Gianni Infantinos forsøg på at sælge VM og andre FIFA-turneringer til private investorer.

Foto: Carl Recine/REUTERS

For fem år siden var fodboldverdenen i oprør, da en række af Europas største klubber forsøgte at lave en udbryderturnering under navnet Super League.

Det rygtes, at FIFA og forbundets præsident Gianni Infantino dengang var en skjult partner for udbryderforsøget, og at Infantino i sidste øjeblik sprang fra.

Denne sommer har FIFA-præsidenten gjort sig voldsomt upopulær på at forsøge at privatisere VM og flere andre fodboldturneringer i FIFA-regi.

Værre end Super League

Og i et interview med Alastair Campbell, tidligere spindoktor for Tony Blair, i dennes podcast får Infantinos plan meget hård medfart af UEFA's præsident Aleksandar Ceferin.

Foto: Carl Recine/REUTERS

- Jeg synes, planen er endnu værre end Super League-planen, siger Aleksandar Ceferin i podcasten The Rest is Politics: Leading.

- I det tilfælde var det super-vigtige klubber, der ville lave deres egen liga og ødelægge fodbold. Men i dette tilfælde ville fodbold bogstavelig talt blive solgt.

- Jeg er fuldstændig sikker på, at den [privatiseringen af FIFA-turneringer] er død. For mig er det vigtigste, at vi fik stoppet endnu et forsøg på at sælge sporten. Det er er svært at begribe, hvad det er for typer folk, der vil sælge sporten som tilhører alle, siger Aleksandar Ceferin.

Forbundene i Europa, Asien og Mellem- og Nordamerika forsøger i disse uger at skaffe flertal mod Gianni Infantino, så han bliver væltet senest ved præsidentvalget i FIFA til marts næste år.

UEFA-præsident Ceferin frygter ikke Saudi Arabien: Samme fejl som Kina

Mest læste

Notifications

Notifikationer