EfB-profil langer ud: Klubben holder mig tilbage Foto: Esbjerg fB

EfB-profil langer ud: Klubben holder mig tilbage

Ifølge Campos oplysninger står handlen lige nu stille, og det frustrerer profilen.

Foto: Esbjerg fB

Det er lidt som en 'mexican stand-off'.

John Kolawole vil væk fra Esbjerg fB, men esbjergenserne vil ikke af med den nigerianske stjerne.

Som Campo tidligere har kunnet fortælle har der allerede været bud på godt en million euro fra belgiske Zulte Waregem, men det har ikke været nok til at lokke EfB til forhandlingsbordet, og det falder ikke i god jord hos hovedpersonen selv, John Kolawole.

- Det har været meget stressende for mig. Jeg føler, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at håndtere det professionelt. De forsøger at få mange penge for mig, og det forstår jeg godt. Men når man tænker på de tilbud, de har fået, så føler jeg, at de holder mig tilbage, fortæller Kolawole til JydskeVestkysten.

Ifølge mediet står EfB-profilen til at tredoble sin løn, hvis et skifte til Zulte Waregem falder i hak, og det spiller en stor faktor i kantspillerens overvejelser om et skifte.

- De kender min historie. De ved, at jeg har mistet min mor, og at jeg har rigtig meget ansvar i min familie. Jeg har to yngre søster, som jeg har ansvaret for. Jeg vil gerne kunne tage mig af min familie. Lige nu har jeg ikke nok, til at kunne sørge for dem, fortæller han til JydskeVestkysten.

Foto: Esbjerg fB

Tilmed sagde Esbjerg-stjernen selv, at den seneste kamp mod Vejle Boldklub 'forhåbentligt' var hans sidste for klubben.

John Kolawole kom til EfB fra CD Mafra i sommeren 2025, og han er på kontrakt frem til sommeren 2029, hvorfor Esbjerg vil have en stor transfersum for den 22-årige nigerianer.

Du kan læse mere om EfB's forsøg på at holde på Kolawole lige her:

Eksklusivt: Esbjerg står fast – profil vil væk

Mest læste

Notifications

Notifikationer