Medie: Superliga-klub forsøgte at stjæle Garananga
Munashe Garananga endte i Lyngby Boldklub, men De Kongeblå var ikke ene om interessen.

Lyngby Boldklub kunne torsdag præsentere Munashe Garananga som ny mand i klubben.
Den stærke midtstopper er skiftet på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Det viser sig dog, at der forud for skiftet har fundet et mindre transferdrama sted i det skjulte.
I hvert fald skriver Bold, at Lyngby Boldklub ikke var den eneste klub i Superligaen, der forsøgte at overbevise den FCK-ejede forsvarsspillere om at tage en sæson hos dem.
Ifølge mediet arbejdede OB med sportsdirektør Troels Bech også på at hente Munashe Garananga.
Det virker dog til at have været hovedpersonen selv, der i sidste ende valgte Lyngby fremfor det fynske fodboldflagskib:
- Jeg er bekendt med, at andre superliga-klubber viste interesse for mig. Men jeg valgte at skifte til Lyngby, fordi det er en ambitiøs klub med mange unge, talentfulde spillere, siger Munashe Garananga blandt andet til Bold.

Munashe Garananga fik søndag sin debut for Lyngby Boldklub, da han startede inde i 1-1-kampen mod FC Midtjylland.

Den 25-årige midtstopper blev hentet til FC København for to år siden for 30 millioner kroner.
Lyngby Boldklub
OB












