Sulten Viborg-træner: Vil have endnu flere Foto: Keld Navntoft Ritzau/Scanpix

Sulten Viborg-træner: Vil have endnu flere

Selvom Viborg netter en flot pointhøst hidtil, så mener Nickolai Lund, at det snildt kunne have været flere.

Nickolai Lund laver en skæv mund.
Foto: Keld Navntoft Ritzau/Scanpix
Viborg FF
t t v t v
2 : 1
0.88
xG
1.77
Slut
AGF
u v u v t
Mads Søndergaard
11'
Mads Søndergaard
60'
Frederik Emmery
31'
12.00
X3.70
23.40

📍Campo på Energi Viborg Arena

Syv point ud af fire kampe.

Det er pointhøsten hidtil for Viborg FF, som alt andet lige ikke har haft den letteste start på den nye sæson.

Her har viborgenserne nemlig mødt OB, Brøndby, Sønderjyske og fredag aften de forsvarende danske mestre fra AGF, som kastede en vigtig sejr af sig for De Grønne.

Er Nickolai Lund så tilfreds? Både og.

- Jeg er langt hen ad vejen rigtig tilfreds med den. I dag gør jo en stor forskel.

- Havde vi ikke vundet, eller var det blevet uafgjort eller et nederlag, så havde vi fået stillet nogle helt andre spørgsmål. Så kunne vi have stået med fire point efter fire kampe. Så det er jo klart, at det gør retorikken lidt anderledes.

- Jeg forstår jo også, at jeg er så tilpas ambitiøs, at vi kan have flere point. Jeg synes, at vi har misset lidt mod Brøndby og Sønderjyske, som var nogle præstationer, der havde fortjent mere. Havde præstationerne været til tre point? Det viste sig jo på nogle punkter, at de var, fortæller Nickolai Lund til Campo og resten af den skrevne presse.

Nickolai Lund laver en skæv mund.
Foto: Keld Navntoft Ritzau/Scanpix

Noget at arbejde på

Selvom det er en ganske godkendt pointhøst med modstanderne i mente, så mener Viborg-træneren alligevel, at der er plads til forbedring.

- Du kan måle en præstation på mange måder. Jeg så et hold, der virkelig stod sammen og gjorde det, de skulle, for at vinde (mod AGF, red.).

- Der er stadig rigtig meget at arbejde med i vores præstationer. Det skal vi blive ved med at arbejde på, for der er også nogle elementer i dag, som vi skal blive bedre til.

De syv point placerer Nickolai Lund og kompagni på en foreløbig andenplads i Superligaen a point med Brøndby, som dog fører grundet en bedre målforskel.

Nu har Viborg FF en god uge til at arbejde videre, før FC København venter i næste spillerunde søndag klokken 18:00.

Storroser AGF-komet: Virkelig en håndfuld

Mest læste

Notifications

Notifikationer