Endnu en dansk landsholdsmålmand skifter klub Foto: Sampdoria

Endnu en dansk landsholdsmålmand skifter klub

Peter Vindahl skifter Tjekkiet ud med Italien.

Jesper Fredberg og Peter Vindahl side om side med et Sampdoria-tørklæde.
Foto: Sampdoria

Den danske landsholdsmålmand Peter Vindahl skal i den kommende sæson spille i Serie B.

Vindahl har nemlig officielt sluttet sig til Jesper Fredbergs Sampdoria, hvor han har underskrevet en lejeaftale for hele 2026-27-sæsonen. Aftalen indeholder IKKE en købsmulighed, skriver Sparta Prag.

Dermed siger den 28-årige nordsjællænder midlertidigt farvel til tjekkiske Sparta Prag og cheftræner Brian Priske.

Peter Vindahl blev i februar skadet i Sparta Prags opgør mod Hradec Králové, og siden var han ikke mere i aktion i den forgangne sæson.

Det var en fodskade, der holdt Peter Vindahl fra banen, men den skade skulle den tidligere FCN-målmand nu være kommet sig over.

Jesper Fredberg og Peter Vindahl side om side med et Sampdoria-tørklæde.
Jesper Fredberg og Peter Vindahl side om side i Italien. Foto: Sampdoria

Sampdoria har Jesper Fredberg som sportsdirektør, og han har tidligere i sommerens transfervindue hentet en anden landsmand til klubben i form af dansk-schweiziske Stefan Gartenmann.

Stefan Gartenmann på plads i Italien

Gartenmann og Vindahl slutter sig i Genoa-klubben til aalborgenseren Oliver Abildgaard, der kom til klubben sidste sommer.

Sampdoria blev i 1991 italienske mestre for eneste gang i klubbens historie, men de seneste tre sæsoner har foregået på anden klasse i Serie B, hvor klubben i sidste sæson sluttede som nummer 13 ud af de 20 hold.

Tidligere tirsdag skiftede en anden dansk landsholdsmålmand klub. Det kan du læse mere om her:

Officielt: Jørgensen forlader Chelsea

Mest læste

Notifications

Notifikationer