FCK blev meldt på banen: Nu kan nordmand blive monstersalg
FCK blev inden sommer meldt interesseret i stor Viking-profil. Noget tyder dog på, at han ender et helt andet sted end Danmark.

Det bliver næppe FC København, der løber med Edvin Austbø.
Tilbage i april kunne transferjournalisten Florian Plettenberg berette, at hovedstadsklubben havde vist konkret interesse i Vikings varme kantspiller.
Siden da er bejlerne kun blevet flere, og prisen er skudt i vejret.
Nu forventes den 20-årige stjerne fra Eliteserien at blive solgt for et stort beløb.
Bundesliga-klubber som Borussia Dortmund og Leverkusen er angiveligt på banen for at sikre Edvin Austbøs underskrift, og ifølge Stavanger Aftenblad er der igen tikket et stort millionbeløb ind fra en mulig bejler.
Viking skulle angiveligt tidligere have takket nej til 140 millioner norske kroner fra franske Lille.
Det svarer til godt 95 millioner danske kroner.

I denne sæson har Austbø spillet ti kampe for Viking FK i Eliteserien, hvor det er blevet til to scoringer.
Edvin Austbø er ikke den eneste Viking-stjerne, FCK er blevet sat i forbindelse med.
Læs mere her:

FC København












