Bye bye, Infantino? Tre fodboldforbund forsøger at afsætte FIFA-boss Foto: Jaime Saldarriaga/AFP/Ritzau Scanpix

Bye bye, Infantino? Tre fodboldforbund forsøger at afsætte FIFA-boss

Gianni Infantino får nu yderligere modvind og en kraftig opfordring til at træde tilbage som FIFA-præsident.

Gianni Infantino.
Foto: Jaime Saldarriaga/AFP/Ritzau Scanpix

Presset stiger og stiger på Gianni Infantino.

Den siddende FIFA-præsident og helt store motor bag forsøget på at privatiserere VM-slutrunden har nu fået et gedigent vink med en vognstang om at gå af som FIFA-præsident.

Således har UEFA, AFC og CONCACAF udsendt et fælles åbent brev, hvor man gentager kritikken af Infantino og FIFA.

UEFA er som bekendt det europæiske fodboldforbund, mens AFC er det asiatiske og CONCACAF dækker over Nord- og Centralamerika samt Caribien.

I brevet skriver de tre forbund blandt andet:

- Når tilliden brydes gennem bedrag, og en person sætter sig selv over det fællesskab, der har givet vedkommende myndighed, har han svigtet sit ansvar.

Gianni Infantino.
Foto: Jaime Saldarriaga/AFP/Ritzau Scanpix

- Et forslag, der blev fremsat inden for en meget kort tidsramme, uden reel konsultation og presset frem mod en deadline, før medlemsforbundene havde mulighed for ordentligt at gennemgå dets vilkår, er ikke resultatet af en forglemmelse – det er resultatet af en bevidst fremgangsmåde, der havde til formål at begrænse muligheden for kritisk gennemgang.

- Der blev ikke taget højde for, at selve forslaget grundlæggende var forkert. Der er fortsat ingen anerkendelse af, at forsøget på at sælge en andel i FIFA World Cup var et alvorligt svigt af dømmekraft - ikke blot en proceduremæssig fejl, men et fundamentalt tillidsbrud over for netop de institutioner, som FIFA eksisterer for at tjene.

Derudover gentager de tre forbund en heftig kritik af Gianni Infantino.

- Det er ikke den adfærd, man forventer af en forvalter af fodbolden, men af en, der mener, at fodbolden står til ansvar over for ham.

- Der er tavshed, hvor der burde være ansvarlighed, og afstand, hvor der burde være åbenhed. Det er ikke de egenskaber, fodbolden fortjener hos sine ledere.

- Det er derfor, vi har indtaget dette standpunkt: ikke letfærdigt og ikke alene, men sammen og ud fra en pligt over for den sport, vi tjener.

- Fodboldens styrke har altid ligget i dens sammenhold. Vi opfordrer til, at dette sammenhold respekteres nu, og at vi får et lederskab, der tjener fodbolden - ikke et, der forsøger at bestemme over den.

Brevet er underskrevet af de tre præsidenter for de tre forbund, Salman Bin Ibrahim Al Khalifa fra AFC, Victor Montagliani fra CONCACAF og Aleksander Ceferin fra UEFA.

Senest har endnu en møgsag omhandlende Infantino set dagens lys. Læs mere her:

Medie: UEFA betalte Infantinos elskerinde

Mest læste

Notifications

Notifikationer