Ny model giver AGF kampfri: Behøver ikke flyve rundt på banen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ny model giver AGF kampfri: Behøver ikke flyve rundt på banen

Jakob Poulsen håber, at det kommer til at gavne AGF i returkampen mod Sabah, at aarhusianernes kamp i weekenden er rykket.

Jakob Poulsen i en AGF-jakke
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Cepheus Park

Sæsonen er kun lige begyndt, men skaderne har allerede hobet sig op i AGF.

De danske mestre har været ramt af den ene skade efter den anden, og det havde den konsekvens, at AGF i returkampen mod Lech Poznan og senest mod Lyngby Boldklub måtte sætte sin lid til flere af truppens unge knejter.

Efter onsdagens sejr over Sabah FK i Champions League-kvalifikationen venter der dog AGF en tiltrængt puster.

Fra denne sæson har Superligaen udrullet en ny model, der giver de danske klubber, der spiller europæiske kvalkampe, bedst mulige forudsætninger til at avancere - akkurat som man gør det i mange andre lande.

AGF-førstevalg? ‘Tror jeg ikke man kan forvente’

- Det tror jeg bliver meget-meget vigtigt for vores spillere.

- Mange spillere har spillet virkelig mange minutter, og dem kunne vi godt tænke at aflaste med nogle udskiftninger, men vi har været tvunget til nogle udskiftninger - blandt andet blandt stopperne i de seneste to kampe - som vi selvfølgelig ikke har planlagt på forhånd, forklarer Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen i en AGF-jakke
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med superligapausen skal AGF først i aktion igen på tirsdag, når returopgøret mod Sabah skal stå i Aserbajdsjan, og allerede tidligere på ugen forudså Jakob Poulsen, at pausen ville bekomme hans spillere godt.

- Den situation, vi er inde i, hvor vi har nogle spillere, der er kommet tilbage fra skader og stadigvæk en del på skadeslisten og også de spillere, som har spillet virkelig meget, fordi vi har mange skader, så kan de lige få et par dages break, hvor de ikke nødvendigvis behøver at flyve rundt ude på træningsbanen.

- Så forhåbentligt kommer vi lidt mere friske til kamp to set overordnet på truppen, sagde Jakob Poulsen tirsdag til Campo og den øvrige presse på Fredensvang.

AGF-cheftræneren har allerede i kampen mod Lech Poznan og i onsdagens kamp mod Sabah vist, at han bestemt ikke er bange for at kaste de unge og relativt uprøvede kræfter i spil, og den stil har han tilsyneladende tænkt sig at fortsætte.

- Vi skal gå all-in rent fysisk i alle kampe, og så må vi bruge flere spillere i truppen. Jeg synes, vi har god kvalitet - også på flere positioner. De yderste mandater i truppen har vist, at de kan bidrage.

Den transfer kan sikre AGF 200 CL-millioner

- Vi skal ikke være så nervøse for bare at gå all-in hver eneste kamp, for så må vi skifte, hvis der er nogle, der er træt, siger han.

AGF møder Sabah til returopgøret på Bank Respublika Arena i Baku-forstaden Masazir tirsdaga ften klokken 18:00 dansk tid.

Læs mere om den nye Superliga-model her:

Ny model: Derfor får Superliga-topklubberne fri

Mest læste

Notifications

Notifikationer