AGF-førstevalg? ‘Tror jeg ikke man kan forvente’ Fotos: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

AGF-førstevalg? ‘Tror jeg ikke man kan forvente’

AGF er ikke der, hvor Jakob Poulsen kan udnævne et nyt førstevalg i målet.

Superliga Jesper Hansen Jakob Poulsen Mads Hedenstad AGF
Fotos: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

AGF skal onsdag aften jagte et af de helt store resultater i Champions League-kvalifikationskampen på den lånte hjemmebane i Randers.

Modstanderen er FK Sabah fra Aserbajdsjan, og århusianerne skal denne gang have et markant bedre resultat, end da de for to uger siden tabte 1-4 til Lech Poznan.

Ved den lejlighed blev Jesper Hansen udvist for at bruge hånden uden for feltet, og i de følgende kampe har Mads Hedenstad stået.

Nordmanden var helt i straffesparkskonkurrencen i Polen og spillede derefter en god kamp, da et slidt AGF fik 2-2 i Lyngby i lørdags.

41-årige Hansens første udvisning: Ikke enig med dommeren

Ikke afgjort i AGF

Så målmands-spørgsmålet er naturligvis aktuelt i AGF, ikke mindst før onsdagens kamp, hvor Jesper Hansen er ude af sin Europa-karantæne og derfor kan stå, hvis Jakob Poulsen vælger at skifte tilbage til veteranen.

epa13140184 Aarhus GF's head coach Jakob Poulsen looks on ahead of the UEFA Champions League second qualifying round second leg soccer match between Lech Poznan and Aarhus GF in Poznan, Poland, 29 July 2026. EPA/Jakub Kaczmarczyk POLAND OUT

Det vil være en overraskelse, hvis Hedenstad ryger på bænken efter to gode kampe. Men omvendt er der heller ingen garanti, han nu er AGF's førstevalg, fortæller Jakob Poulsen.

- Nej, det tror jeg ikke, man kan forvente. Vi spiller med de bedste til den pågældende opgave. Og hvis det er Mads, så spiller han. Og hvis det er Jesper, så spiller han. Og hvis det er Marius eller Otto, så spiller de, siger Jakob Poulsen.

- Så det er ikke nødvendigvis givet, at Mads står fra nu af og indtil jul. Men Mads har gjort det rigtig godt. Han havde et par virkeligt vigtige redninger i Lyngby, så han var medvirkende til, at vi fik point med derfra, siger Jakob Poulsen.

AGF møder i tilfælde af en samlet sejr enten Røde Stjerne eller Hapoel Beer Sheva.

Det israelske hold vandt noget overraskende første kamp på en lånt hjemmebane i Ungarn med 1-0 tirsdag aften. Læs mere om det her.

Medvind til AGF? Røde Stjerne kikser mod ti mand

Mest læste

Notifications

Notifikationer