AGF-helt blev rørt: Det motiverer mig til at arbejde hårdere Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-helt blev rørt: Det motiverer mig til at arbejde hårdere

James Bogeres flotte præstation for AGF i Champions League-opgøret med Sabah FK blev ikke kun fulgt i Danmark.

James Bogere fejrer et mål.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Cepheurs Park, Randers

Da 18-årige James Bogere onsdag aften scorede ikke bare et, men to kongemål for AGF, var det ikke kun i Danmark, at der blev fulgt med.

I Bogeres hjemland Uganda blev kampen mellem AGF og Sabah FK i Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde også fulgt - særligt på El Cambio-akademiet, hvor det unge stjerneskud fik sin fodboldopdragelse.

Det gør Bogere stolt, at de i Uganda følger ham så tæt.

Det fortæller han til Campo og den øvrige presse efter kampen mod Sabah.

- Det betyder meget for mig. At de sidder og ser vores kampe er en motivation for mig, for det betyder, at jeg har mennesker bag mig, som støtter mig. Hvis jeg ser, at børnene har set den her kamp, er det en motivation for at arbejde hårdere og hårdere. Det er fantastisk, siger en glad og smilende James Bogere.

Onsdagens kamp mod Sabah var en stor personlig milepæl for det unge AGF-talent, fortæller han efterfølgende.

- Det har været som en drøm. Jeg har set mange hold spille i Champions League, så jeg er virkelig glad for at prøve det selv. Det er en drøm, der går i opfyldelse.

- Men jeg prøver også at se fremad, Jeg vil gerne arbejde endnu hårdere på at blive bedre og forblive ydmyg, så vi kan opnå endnu større ting, siger AGF-stjerneskuddet James Bogere.

Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2026

I den kommende uge får James Bogere og AGF mulighed for at gøre arbejdet færdigt, når de på udebane møder Sabah FK i returopgøret.

Der er kampstart tirsdag aften klokken 18.00.

Talenterne blomstrer for alvor i AGF for tiden, og klubbens talentchef giver en del af kreditten til Carsten V. Jensen.

Læs mere her:

Talentmassen syder i AGF: Chef fremhæver CV

Mest læste

Notifications

Notifikationer