Lavede bommert og måtte undskylde: Nu dømmer han AGF i CL
Slovenske Rade Obrenovic passer fløjten onsdag, når AGF får besøg af Sabah FK.

Onsdag aften fortsætter AGF sin jagt på Champions League.
På Cepheus Park i Randers tager de danske mestre imod Sabah FK fra Aserbajdsjan, og UEFA har nu sat dommer på til opgøret.
Det bliver slovenske Rade Obrenovic, der får ansvaret for AGF's næste Champions League-kvalifikationskamp, og han stjal overskrifter på uheldigvis for et års tid siden.

Efter at have dømt en Europa League-kamp mellem Feyenoord og Aston Villa røg Obrenovič i vælten.
Undervejs fik Feyenoord scoret til 1-0, men målet fik - fejlagtigt - ikke lov at stå, da Obrenovic fløjtede for frispark - for tidligt - til Aston Villa.

Det fik den hollandske legende Robin Van Persie, der er cheftræner for Feyenoord, op i det røde felt.
Den slovenske dommer endte senere med at undskylde til Van Persie, da han fløjtede spillet af for hurtigt og i stedet skulle have ladet det køre.
Trods den kedelige kendelse sidste år er der tale om en 35-årig dommer med stor erfaring.
Ifølge Transfermarkt har han dømt 337 kampe - og flere af disse er enten landskampe, Champions League, Europa League eller Conference League.
I den forgangne sæson dømte Obrenovic både Arsenal, Bayern München Tottenham og Real Madrid i Europas fineste klubturnering, og i 2024 dømte han Nations League-kampen mellem Danmark og Spanien, der endte 1-2 til de nykårede verdensmestre.
Han er desuden en dommer med hang til at stange en masse gule kort ud. I sine 337 kampe i karrieren har han et snit på 4,1 gule kort per kamp.
Det øvrige dommerteam til onsdagens kamp i Randers består af lutter slovenere.
AGF præsenterede søndag en ny spiller:

AGF












