Forlod Vejle som 17-årig: Nu rygtes han til Polen
Noah Madsen rykker måske til polsk fodbold.

I syv års tid har det tidligere Vejle Boldklub-talent Noah Madsen gjort sig i portugisisk fodbold.
Nu kan det dog være slut.
Den 24-årige danske stopper, der tørner ud for Marítimo, som netop er rykket op i Liga Portugal, rygtes således til Polen.
Den italienske transferjournalist Lorenzo Lepore skriver på X, at den portugisiske klub har modtaget et bud på danskeren fra Rakow Częstochowa.
Hvorvidt Marítimo er interesseret i at sælge danskeren, der spillede 29 kampe for klubben i den forgangne sæson, melder han ikke noget om.

Forsvarsspilleren forlod Vejle i 2019 til fordel for Nacional. Siden har han været forbi på CD Estrela, Estrela Amadora, og siden 2021 Marítimo.
Madsens kontrakt udløber i sommeren 2027.
Hans tidligere klub har tirsdag foretaget en handel:

Vejle Boldklub












