Forberedelse til CL-brag: Det er fedt
Cheftræner i AGF Jakob Poulsen undervurderer ikke den aserbajdsjanske modstander, men nyder forberedelsen.

📍 Campo på Fredensvang
AGF tager onsdag aften imod Sabah FK i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.
Efter et mirakuløst comeback i Polen i sidste uge, skal aarhusianerne nu forsøge at spiller sig videre mod det aserbajdsjanske mesterhold.
Jakob Poulsen fortæller til Campo og den øvrige presse på Fredensvang, at han synes, han og truppen har forberedt sig godt til opgøret.
Cheftræneren understreger, at det selvsagt er lettere at forberede sig mod en Superliga-klub, som man møder et sted mellem to og seks gange i løbet af en sæson, men at der også er video af aserbajdsjansk fodbold.
- Det er sjovt [at forberede sig mod et hold, man ikke kender]. Det er jo fedt. Og det stiller jo også nogle krav til os undervejs, at vi kan ændre nogle ting i det, hvis vi ser, at der er noget, som de gør anderledes end det, vi forbereder os på, så skal vi være gode til at ændre det.

- Men også for spillerne. Så er det jo også en fed udfordring at skal spille mod spillere, man slet ikke kender. Helt sikkert en anden type spillere, end dem, der løber rundt i Superligaen.
Cheftræneren er dog også opmærksom på ikke at undervurdere den kommende modstander.
- Man skal huske på, at det er et hold, som kom ud af en sæson, hvor de var virkelig gode, og hvor de vandt både pokalen og mesterskabet.
- De vinder klart mesterskabet foran et hold som Qarabag, som samme sæson spiller Champions League, så det er jo ikke et dårligt fodboldhold, vi skal op mod.
- Jeg synes, de er fornuftigt organiseret. Det er meget tydeligt, at de har fire fremme i banen, som skal stå for meget af deres offensive, og så har de fire forsvarsspillere og to midtbanespillere, som forsøger at organisere det, og som forsøger at gøre det svært for modstanderne at lave chancer.
AGF møder Sabah FK onsdag klokken 18:30 på Cepheus Park i Randers. Opgøret kan ses på TV 3+.
Der er mulighed for debut til AGF's nyindkøb, som får store roser af ny holdkammerat:

AGF












