Viborg-profil raser: Vi pisser bolden væk Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Viborg-profil raser: Vi pisser bolden væk

Mads Søndergaard var langt fra tilfreds med Viborg-præstationen i 0-1 nederlaget til Brøndby.

Mads Søndergaard i duel med Max Ejdum.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

📍Campo i Brøndby

Længe lignede det en pointdeling mellem Brøndby IF og Viborg FF.

To stærke målmandspræstationer holdt hvert deres hold inde i kampen, og træværket blev også ramt et par gange.

Præstationen i anden halvleg foran målet og på bolden var ikke god nok, og det irriterer Viborg-profilen Mads Søndergaard.

Det fortæller han nemlig til Campo og den fremmødte presse efter kampen.

- Vi er jo foran, hvis vi lader være med at ramme stolpen. Jeg tror, det handler lidt om skarphed, og så synes jeg, at vi stod godt imod deres pres i første halvleg. Men i anden halvleg har vi slet ikke styr på dem.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Mads Søndergaard i duel med Max Ejdum.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

- Vi pisser bolden væk i stedet for at holde lidt i den. Og så har de nogle gode kontraspillere. De har en 10'er, der ligger og får vendt lidt derinde, og så er der langt at løbe hjem, når vi selv prøver at køre en kontra. Og ja, så går det stærkt den anden vej, fortæller Mads Søndergaard til Campo og den fremmødte presse.

Viborg fik det helt store nyrehug, da Brøndbys nye nummer syv, Olti Hyseni, blev bragt i spil, og med bare ti minutter tilbage stangede bolden ind bag en chanceløs Malte Killerich.

Næste gang Viborg skal i aktion står den på Sønderjyske.

Har Brøndby lavet et ægte scoop? Og skal de frygte exit?

Mest læste

Notifications

Notifikationer