Ikke kun Hyseni: Brøndby-træner hylder også andre kometer Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Ikke kun Hyseni: Brøndby-træner hylder også andre kometer

Thomas Nørgaard roser ikke kun matchvinder Olti Hyseni, men flere af Brøndbys unge talentstamme.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Brøndby Stadion

Han kunne næppe have drømt om en bedre start på tiden i Brøndby IF.

Olti Hyseni blev skiftet ind og slog til fra start i sin Brøndby-debut hjemme mod Viborg FF, hvor den 19-årige komets ene scoring var nok til at sikre vestegnsklubben tre point.

Efter kampen ønskede Thomas Nørgaard dog ikke kun at have fokus på Hyseni.

Der var nemlig også andre spillere, der leverede varen for Brøndby.

- Vi har en 2008'er i Oskar Fenger, det samme med Jacob Ambæk, en 2007'er i Olti Hyseni og så en Filip Bundgaard, der er fra 2004. Det er dem, der spillet på vores fire forreste pladser.

- Det kan jo balancere lige mellem det, nogle ville kalde galt eller genial. Vores planer er jo ikke bedre end det, som spillerne eksekverer på banen. Det var på sin plads, at Olti får sin hyldest, men det var også en holdindsats, der gjorde, at vi vandt, siger Thomas Nørgaard til Campo og de øvrige medier efter kampen.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Hyseni er en 'big venue player'

Der skulle dog også sættes et par rosende ord på Brøndby-debutanten og matchvinderen Hyseni, der ligesom Thomas Nørgaard har taget vejen til Vestegnen fra Sønderjyske denne sommer.

- For et par år siden sagde jeg til ham, at han var en big venue player. Hans sind og spillemåde egner sig til en stor kulisse. Det har han arbejdet sig hen imod i flere år nu.

- Han er blevet hyldet lige tilpas i forhold til det, han skal. Gør han det igen i næste uge, skal han selvfølgelig få lov igen, siger Thomas Nørgaard efter kampen mod Viborg FF.

Olti Hyseni havde selv svært ved at få armene ned efter den flotte debut.

Læs mere her:

Olti i ekstase: Aldrig troet det skulle ske i første kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer