Bekræfter interesse: Østriger spøger i Brøndby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bekræfter interesse: Østriger spøger i Brøndby

Julius Ohnesorge fortæller, at man følger Stuttgart-spilleren Christopher Olivier.

Julius Ohnesorge, fodbolddirektør i Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍Campo i Brøndby

Brøndby IF skal efter alt at dømme på markedet efter en ny højreback.

I hvert fald har klubben gjort det klart over for både spilleren og omverdenen, at Sean Klaiber ingen fremtid har på den københavnske vestegn.

Det efterlader de blågule med kun én naturlig højeback i form at Oliver Villadsen.

Tidligere har klubben været kædet sammen med østrigske Christopher Olivier, der til dagligt tørner ud for Stuttgarts andethold, og til Campo og resten af den skrevne presse fortæller fodbolddirektør Julius Ohnesorge, at det stadig er en spiller, man følger.

Brøndby har igennem de seneste måneder vist interesse for den 20-årige østrigske højreback, og i midten af juli kunne Tipsbladet tilmed beskrive, at Brøndby var tæt på et køb af Christopher Olivier.

Nogen transfer er dog ikke faldet på plads endnu, men nu bekræfter fodbolddirektør Julius Ohnesorge, at det er en spiller, som man har i kikkerten.

- Jeg er ikke stor fan af at kommentere på spillere fra andre klubber, siger han, inden det dog lyder:

Julius Ohnesorge, fodbolddirektør i Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- [Christopher Olivier] er en spiller, vi kender særdeles godt. Den tredje bedste tyske række og 2. Bundesligaen er interessante markeder.

- Så det er helt sikkert en, vi følger, men lige nu er det ikke noget, der kommer til at ske inden for den nærmeste fremtid. Det er der, vi er lige nu, siger han til Campo og resten af den fremødte presse ved fredagens træning.

Fodbolddirektøren understreger dog, at der formentlig skal afskibes nogle spillere, før Brøndby vil gå på markedet efter en ny højreback.

- Vi har åbnet op for at kigge på en række forskellige højrebacks, men igen, så har vi stadig to højrebacks i truppen på papiret med [Oliver] Villadsen og Sean [Klaiber] og andre, der kan spille positionen.

- Så vi har et fint antal lige nu, men vi er også nødt til at balancere - også fra et finansielt ståsted - vores tilkomster og afgange, siger han.

Der bliver dog arbejdet hårdt på at få flere transfers på plads i Brøndby.

Det kan du læse mere om herunder.

Transfer-travlt i Brøndby: Arbejder på flere til- og afgange

Mest læste

Notifications

Notifikationer