Nørgaard forklarer Brøndby-fravær: Kan ikke styre kvindekroppen
Det er glædelige nyheder, der holder en af Brøndbys offensive profiler fra træningsbanen fredag, fortæller cheftræner Thomas Nørgaard.

📍 Campo i Brøndby
Særligt én spiller glimrede ved sit fravær på træningsbanen i Brøndby fredag formiddag.
Mads Frøkjær-Jensen spillede næsten hele Brøndbys kamp mod AGF i sæsonåbneren, men op til weekendens kamp mod Viborg FF på Brøndby Stadion var han ikke til at finde på træningsbanen.
Det var der dog en ganske god grund til, lyder forklaringen fra Brøndby-træner Thomas Nørgaard.
Mads Frøkjær-Jensen skal nemlig være far.
- Jeg har styr på mange ting, synes jeg, men ikke på kvindekroppen - det er stadig noget jeg kæmper med. Det tager jo den tid, det tager, og Mads og jeg er naturligvis i dialog om det.
- Men jeg har det grundlæggende af den overbevisning , at han skal være til stede ved sit første barns fødsel, og så må vi se, om det kommer til at gå hånd i hånd med, at han kan spille fodbold for os, siger Thomas Nørgaard om Mads Frøkjærs fravær til Campo og de øvrige medier ved fredagens træning.
Forud for opgøret mod AGF var det østrigske Patrick Pentz, der pludselig måtte pakken tasken og rejse mod Østrig for at være til stede ved sin kones fødsel.
Selvom det sjældent er positivt at have profiler fraværende på træningsbanen, morer Nørgaard sig dog over timingen.
Artiklen fortsætter efter billedet.


- Jeg har jo overtaget et hold, der prøver at vinde VM i fødsel. Endnu en spiller, der er i lykkelige omstændigheder, og som skal være omkring det. Og tidslinjen kender vi ikke helt, andet end at de står midt i det hele, siger Thomas Nørgaard.
Brøndby møder Viborg søndag eftermiddag med kampstart klokken 16.00.
Der går stærke forlydender om, at der er en ny spiller på vej til Brøndby IF.
Læs mere her:

AGF
Brøndby IF












