Genial transfer eller over the hill, Troels Bech? Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Genial transfer eller over the hill, Troels Bech?

ANALYSE: OB henter Ulrik Yttergård Jenssen fra Rosenborg. Her er Campos karakterbog til transferen.

Alexander Zorniger Troels Bech
Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi kan først for alvor vurdere transfers, når der er gået halve og hele år.

Nogle gange går der endnu længere end det, mens det andre gange hurtigere står klart, om en spiller fungerer eller ej.

Det er blevet sommer, og derfor sætter Campo gang i transfer-karakterbogen for at se nærmere på, hvordan transferen ser ud før, at spilleren optræder for sin nye klub.

Ulrik Yttergaard Jenssen

Forsvarsspiller, 30 år
Rosenborg til OB
Karakter til OB: 6
Rosenborg: 5
Ulrik Yttergård Jensen: 6
Campos skala går fra 0 til 10 med 5 som middel

Troels Bech Sportsdirektør for OB da FC Fredericia møder OB i NordicBet Ligaen i Fredericia lørdag den 5. april 2025.
Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Vurdering: OB

Hvilken version af midtstopperen er det, vi får at se?

Som OB noterer, har nordmanden været en god holdkammerat til mange spillere, der har fået store karrierer, noget der gælder i både FC Nordsjælland og Rosenborg.

De har i den grad brug for erfaring i defensiven, OB, og en spiller, der samtidig har et budt, individuelt niveau, og det satser OB på at have fundet her.

Nordmanden havde mange fans i tiden i FC Nordsjælland, uden han 100 procent blev en stor, klar Superliga-profil.

Odense Boldklub's Cheftræner Julius Berthel Askou Harvey Under superligakampen OB mod AGF i Superligaen på Nature Energy Park i Odense mandag den 18. august 2025.

Han kunne snildt blive en god spiller for OB, der har unge, spændende forsvarsspiller i Julius Berthel Askou og Marcus McCoy, der burde have godt af nordmandens selskab.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken version, OB her får.

Yttergård Jenssen blev lejet fra Rosenborg til Lillestrøm i begyndelsen af året, og vi kan i hvert fald konstatere, at den tidligere FCN-spiller nu to gange er valgt fra eller taget videre fra klubber i Norge.

Det er jo ikke et signal om, at den 30-årige nordmand har været ultraattraktiv og ombejlet, så vi skal se et godt output på banen.

Så nu skal vi se, om Troels Bech har lavet en genistreg, hvilket det her sagtens kan være, eller om nordmanden er et par år fra toppunktet og ikke investeringen værd.

Rosenborg har tidligere hentet mange spillere fra den danske liga - denne gang går trafikken den modsatte vej. Foto: Rosenborg

Vurdering: Rosenborg

RBK og Lillestrøm siger sammen farvel til forsvarsspilleren, og det er ikke en historie, der vælter nyhedsstrømmen i Norge.

Begge hold går nu andre veje, så det er en transferaftale lige ud af landevejen, der ikke gør den store forskel.

Ulrik Yttergård Jenssen bliver præsenteret i OB
Foto: OB

Vurdering: Ulrik Yttergård Jenssen

Forsvarsspilleren kommer til en klub, der aktivt gerne vil have ham og tydeligt har brug for en spiller med hans profil til at hjælpe de mange mælketænder, der skal lære at spille med i toppen og blive profiler i ligaen.

Skiftet giver mening set på forudsætningerne – og så afhænger rigtig meget af, at forsvarsspilleren og OB får succes sammen.

Som 30-årig skal nordmanden spille og gøre en positiv forskel på og uden for banen, ellers er det spild af alles tid.

Så den virkelige vurdering kan vi først lave om nogle måneder.

Zorniger efterlyser bedre forsvarsspillere: 60 mål er for mange

Mest læste

Notifications

Notifikationer