AC Horsens-koryfæ er skuffet og frustreret: Come on, Horsens! Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AC Horsens-koryfæ er skuffet og frustreret: Come on, Horsens!

Han spillede selv flere hundrede kamp for AC Horsens, men han er ikke imponeret over den nuværende opbakning til klubben.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AC Horsens er tilbage i Danmarks bedste fodboldrække.

Søndag aften kunne Den Gule Fare igen indtage Hybel Arena i Horsens som Superliga-hold, da FC Nordsjælland kom på besøg i et opgør, der endte 1-1.

På tribunerne væltede det dog langt fra ind med tilskuere, og det tidligere klubkoryfæ Allan Søgaard var meget skuffet fremmødet, der ifølge Superligaens hjemmeside lød på 3379.

Det skriver den tidligere AC Horsens-spiller på Facebook.

- Come On - Horsens, står der på vores spilletrøjer, og det er meget passende, må jeg konstatere. Ikke målt på spillernes præstation, mn mål på Horsens' opbakning.

- Jeg må ærligt indrømme, at jeg er skuffet og frustreret over, at vi lokalt i Horsens ikke er bedre til at bakke op om vores lokale idrætsliv. Det er på ingen måde nogen selvfølge, at vi er med på 1. klasse, så det skal vi være stolte over, skriver Allan Søgaard i opslaget.

Den tidligere AC Horsens-profil slutter af med 'Vi ses på Hybel Arena Horsens til næste hjemmekamp'.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Allan Søgaard spillede i AC Horsens fra 1996 og frem til 2010, hvor han spillede et hav af kampe for klubben.

Han blev i 2020 indlemmet i klubbens hall of fame.

Læs mere om AC Horsens her:

Horsens-boss afviser pure: Har ikke Top 6-budget

Mest læste

Notifications

Notifikationer