FCK-matchvinder om drømmemål: Tænker på Thierry Henry
Mohamed Elyounoussi leverede et vaskeægte drømmemål, og det kunne nordmanden kun sammenligne med én legende.

FC København leverede ingen pragtpræstation i sæsonåbneren mod Lyngby.
Anderledes pragtfuld var Mohamed Elyounoussis mål, der, udover at være et vaskeægte drømmemål, også var særdeles vigtigt.
Således sikrede 'Mo' en sejr til FCK på 3-2 mod Lyngby på flotteste vis, og da matchvinderen blev spurgt af TV2 Sport til sit mål, så tænkte han på en legende til sammenligning.
- I mit hoved tænker jeg på Thierry Henry. Jeg tror, at førsteberøring var så tilpas dårlig, at den blev god. Ej, jeg måtte reagere hurtigt, og så spinnede den op, hvor jeg har en idé om, hvad jeg ville.

- Jeg havde ikke regnet med, at den ville ryge op i nettaget, men det var et flot mål, siger han til TV 2 Sport.
Se alle målene over artiklen.
Selvom Mohamed Elyounoussi blev matchvinder, så var det Birger Meling, der var hovedarkitekten bag sejren.
Han scorede både det første og andet mål for hjemmeholdet i opgøret.
Det andet mål blev endda historisk. Læs mere herunder:

FC København
Mohamed Elyounoussi












