Manglende AGF-indkøb koster CL-deltagelse
Det blev til et stort nederlag i hjemmekampen mod Lech Poznan for AGF.

AGF gik på banen i Randers til den største europæiske kamp i mange, mange år, da man trådte ind i anden runde af Champions League-kvalifikationen.
Det startede også positivt for århusianerne, der viste, at man kunne spille op med Lech Poznan.
De polske mestre fik dog lige inden en halv times spil hamret bolden i mål, da den tidligere Randers FC-bomber Mikael Ishak hamrede bolden ind.
Man kunne godt klandre Jonas Jensen-Abbew for ikke at være tæt nok på angriberen i situationen.
Forsvarsspilleren stod generelt svagt i billedet i forhold til de profiler, som AGF havde i seneste sæson.
Man har endnu ikke fået lukket hullerne efter de markante afgange af Henrik Dalsgaard og Felix Beijmo i defensiven og Patrick Mortensen i offensiven.
Kort efter blev det endnu værre for AGF, da bolden blev sparket op på Jesper Hansens arm, hvilket efter et VAR-tjek resulterede i et rødt kort. Se situationen her.
Derfor måtte man udskifte Sebastian Jørgensen for at få Mads Hedenstad ind i AGF-buret.
Han kunne dog bare to minutter senere se sig passeret, da Poznan spillede sig til en stor mulighed, der sikkert blev sparket i mål af endnu en svensker. Denne gang var det Patrik Wålemark.

Vi troede, de var døde og borte
AGF var altså bagud 0-2 ved pausen og en mand i undertal.
'De hviie' viste dog i starten af anden halvleg, hvor de blev danske mestre. En generelt velspillende Frederik Emmery fik fra sin venstre side fundet anfører Kristian Arnstad i boksen, der styrede bolden i mål. 1-2 i Randers.
Se AGF's reducering i videoen nedenfor.
Stemningen var på det tidspunkt på kogepunktet på den udlånte "hjemmebane". Lech Poznan punkterede dog festen med et fuldstændigt vanvittigt mål.
Årets mål i Europa?
Desværre for AGF ville nyindkøbet Terry Yegbe gerne lege med på målscoringsfronten. Han scorede et mål, der sendte tankerne tilbage til Yann Bissecks ophold i Aarhus.
Efter cirka en times spil tog den store stopper chancen cirka 30 meter fra AGF-målet. På imponerende vis hamrede han bolden i mål. 1-3 og en meget tidlig kandidat til årets mål. Mads Hedenstad var fuldstændig chanceløs i kassen.
Se det imponerende langskudsmål nedenfor.
Det blev endnu værre for AGF, da Patrik Wålemark blev sendt i dybden og fordoblede sin måltotal efter 65 minutters spil, hvor det derved blev 1-4.
Superliga-vinderne formåede ikke at få scoret i den sidste halve time, ligesom Lech Poznan heller ikke fik øget føringen. Derved skal AGF som minimum vinde med tre mål i Polen, hvis man vil have en chance for at gå videre i Champions League-kvalifikationen.
I kampens tillægstid skiftede AGF Kevin Yakob ud, hvilket betød, at man endte med blot at være ni spillere på banen. Han tog sig til knæet, hvor han tidligere har haft slemme og langvarige skader. Det så dog ikke alvorligt ud og han gik selv stille og roligt fra banen.
Manglende indkøb ser ud til at koste CL-pladsen
Lech Poznans sportsdirektør fortalte forud for kampen, at man havde haft stort fokus på at få truppen på plads tidligt, fordi man går benhårdt efter at komme i Champions Leagues ligafase.
Den tilgang har man ikke haft i AGF, hvilket nu ser ud til at ende i en brast Champions League-drøm.
Med det sagt, så var de danske mestre ekstremt uheldige med at tabe så stort. Defensiven var mere usikker end normalt, men ellers spillede man fint op med polakkerne. Udeholdet sparkede alt, der mindede om en chance i kassen, imens Jesper Hansen må være godt træt af det røde kort, der blev sparket op på armen fra ekstremt kort afstand.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller dog, at han gerne havde hentet nogle flere spillere, men det er ikke lykkes.

AGF













