Politiet om AGF-Lech: Lige under højrisiko Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Politiet om AGF-Lech: Lige under højrisiko

Østjyllands Politi føler sig godt forberedt til tirsdagens europæiske brag i Randers.

Lech Poznans spillere jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Allerede dagen efter lodtrækning gik Østjyllands Politi i gang med forberedelserne.

Tirsdag i næste uge slår Lech Poznan nemlig vejen forbi Randers, hvor der venter et møde med AGF i Champions League-kvalifikationen.

Og nu hvor dagen nærmer sig, er politiet klar til opgaven.

- Vi har et godt indtryk af, hvad vi kan forvente nede fra Lech Poznan. Vi har også et fint samarbejde med de polske myndigheder, herunder det lokale politi dernede. Samtidig har vi selvfølgelig også et godt samarbejde med AGF, så vi føler os godt forberedt til kampen på tirsdag, siger politiinspektør Brian Voss Olsen til Campo.

Man har i forbindelse med tidligere europæiske kampe på dansk jord oplevet, at gæster har haft held med at købe flere billetter, end udebaneafsnittet har kunnet rumme - eller billetter til hjemmeholdets afsnit.

Blandt andet FC Midtjylland har oplevet det hjemme mod Fenerbahce og Feyenoord i løbet af de seneste år.

Østjyllands Politi mener dog ikke, at der for alvor er en risiko for at det sker til tirsdagens brag.

- Vores seneste efterretninger tyder på, at dem, der kommer, også er dem, der har billetter til kampen, siger Brian Voss Olsen og tilføjer:

- Der er jo stadig en mulighed for, at polske statsborgere, som opholder sig i Danmark, kan have købt en billet. Men de større grupperinger nede fra Polen, de har alle sammen billetter. Det er det seneste, vi har fået at vide.

Lech Poznans spillere jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
David mod Goliat: Her bliver AGF most af Lech Poznan

Lige under højrisiko

I Superligaen kan man fra tid til anden læse om, at der er tale om en såkaldt højrisikokamp - den meste kendte af slagsen når Brøndby og FC København krydser klinger.

Hos Østjyllands Politi er vurderingen, at mødet mellem AGF og Lech Poznan befinder sig i risikozonen lige under det niveau.

- Vi er tæt på (højrisiko, red.), men man kan sige, at der jo ikke er så mange tilskuere, når vi kun kan være 9.000 til en kamp af den her størrelse. Så vi er ikke helt på definitionen 'højrisiko'.

Så vi er på niveauet lige under?

- Ja, det vil jeg sige, lyder det.

Endnu engang understreges det gode samarbejde med de polske kollegaer. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det polske politi også vil tage turen til Randers:

- Vi forbereder os på flere forskellige scenarier, og vi får også assistance af politifolk fra Polen, der kommer op. Det er deres spottere, ligesom vi også sender ud til kampe rundt omkring i verden. Så vi føler os ved godt mod.

Dertil oplyses det, at man hos Østjyllands Politi er ganske trygge ved transporten af hjemmeholdets fans, der skal fragtes fra Aarhus til Randers.

Under alle omstændigheder er der ikke videre bekymringer at spore over hverken de polske eller de aarhusianske fans.

- Vi håber altid på en festlig og fornøjelig begivenhed, hvor der ikke er optøjer eller lignende. Men omvendt er vi også klar på, hvis det måtte opstå.

AGF og Lech Poznan ramler sammen med Cepheus Park i Randers tirsdag den 21. juli klokken 19.00.

AGF’er kender Lech Poznan: Som Frederiksens Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer