FCK-handler forsinkede: Sker noget de næste dage Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-handler forsinkede: Sker noget de næste dage

FCKs sportsdirektør lover, at der snart bliver præsenteret nye løver.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Om én uge skydes en ny sæson af Superligaen i gang.

Mens fans af de danske klubber glæder sig over hele landet til at se deres hold i aktion igen, så giver det også panderynker hos FC Københavns tilhængere, at der endnu ikke er hentet flere spillere ind.

Torsdag sagde løverne goddag til den tjekkiske landsholdsspiller Alex Král, mens den tidligere AGF'er Felix Beijmo allerede kom til klubben i vinduets begyndelse.

Men der er ved at ske ting og sager i FCK, fortæller klubbens nye sportsdirektør Kristjaan Speakman, der dog også påpeger, at den igangværende VM-slutrunde bestemt ikke har hjulpet på tilgangen af nye spillere.

- Vi har 6-7 spillere, vi har kontakt til. Det svært ved det er, at vi er ikke den eneste part, når det kommer til at få handlen over målstregen. Det kan være ret komplekst.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- I et sommervindue, hvor der turneringer som VM eller EM, kommer der altid forsinkelser, og man venter ofte på, at forskellige ting falder på plads, fordi der er spillere til turneringen, der ikke kan skifte, før de er tilbage i deres klub.

- Så frustrationen kan også være hos os og vores fans, for vi vil gerne fremad og hente spillere, vi vil se holdet blive sammenspillet. Men med flere spillere er vi nået langt (med en handel, red.), og forhåbentligt sker der noget de næste par dage, fortæller Kristjaan Speakman til Viaplay. Se hele interviewet under artiklen.

Med FCKs syvendeplads samt sejr i Europa playoff-opgøret mod Brøndby IF venter der også europæisk fodbold for løverne i den kommende sæson.

Kvalifikationen til Conference League begynder for FCK i den kommende uge med det første af to opgør mod ukrainske Polissya Zhytomyr.

I sæsonens første Superliga-kamp venter oprykkerne fra Lyngby.

Læs mere om løvernes seneste signing herunder:

FCK-boss om ny FCK’er: Vil påtage sig lederansvar

Mest læste

Notifications

Notifikationer