Lyngby havde Barca-boss i røret: Rashford var vigtigere Foto: Lyngby Boldklub

Lyngby havde Barca-boss i røret: Rashford var vigtigere

Lyngby Boldklub har denne sommer været på rov i FC Barcelona. Handlen trak dog ud, fortæller Lyngbys sportschef til Campo.

Diego Kochen poserer i en Lyngby-trøje.
Foto: Lyngby Boldklub

Sommerens transfervindue i Superligaen har allerede budt på flere markante handler.

Lyngby Boldklub står dog for en af de mere opsigtsvækkende af slagsen, da den nyoprykkede Superliga-klub var på rov i ingen ringere end FC Barcelona.

De Kongeblå lejede den 20-årige amerikanske målmand Diego Kochen, der blev tilknyttet La Masia i 2019, og i alt har været udtaget til førsteholdet i Barca hele 40 gange.

Han er nu på plads i Lyngby på en aftale, der gælder for hele den kommende sæson, og bag handlen gemte der sig en længere og krævende proces, fortæller Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen til Campo.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Undervejs endda han endda med at have FC Barcelonas sportsdirektør, den portugisiske legende Deco, i røret.

- Ja, det havde jeg faktisk (Deco i røret, red.). Det er klart, at han gav det hurtigt videre til nogle andre i hans organisation. Jeg tror også, han startede med at spørge, hvem Lyngby var. Men det er jo selvfølgelig hans accept, der i sende ende er afgørende, siger Lyngby-bossen og uddyber:

- Forløbet var meget langsomt. FC Barcelona er en kæmpe maskine, og selvom de jo passer godt på deres spillere, kunne man godt mærke, at det ikke lige var det vigtigste, siger han.

Diego Kochen poserer i en Lyngby-trøje.
Foto: Lyngby Boldklub

Kjeldsen kunne nemlig godt mærke, at der var nogle lidt større og dyrere handler, der blev prioriteret, hvorfor Barcelona i den periode ikke var helt nemme at danse med.

- De havde lige både en Anthony Gordon, Marcus Rashford og Robert Lewandowski, de skulle have styr på først, så det var sgu en ordentlig omgang at komme igennem. Det var lidt frustrerende for at være helt ærlig, konstaterer han med et smil.

Haft Kochen på radaren længe

Diego Kochen har nu taget turen fra Barcelona til Lyngby.

Hansi Flick er blevet udskiftet med Lyngbys dobbelte cheftræner-løsning Mikkel Jespersen og Andreas Bjelland.

At Kochen minimum det næste års tid kalder Lyngby Stadion fremfor Camp Nou sin hjemmebane, er dog ikke sket ved et tilfælde.

- Det starter med netværk, og så bliver det scouting derfra. Vi har været i Spanien et par gange for både at se ham og snakke og så videre, så det har været en længere proces, siger han.

I aftalen med Kochen er der inkluderet en købsoption. Bliver denne udløst, sprænger Lyngby med længder klubbens transferrekord.

En af Kochens holdkammerater i Barcelona kan ligeledes forlade klubben denne sommer:

Ny klub bejler til eftertragtet Roony Bardghji

Mest læste

Notifications

Notifikationer