Kollaps! Messi udnytter Tuchel og Englands gummiben Foto: Ritzau Scanpix og Shaun Botterill /REUTERS

Kollaps! Messi udnytter Tuchel og Englands gummiben

England og Argentina stødte sammen i VM-semifinalen. Her er Campos Konklusion fra det historisk tunge brag.

Tuchel Messi Bellingham England Argentina
Foto: Ritzau Scanpix og Shaun Botterill /REUTERS

England og Argentina har udkæmpet – ikke spillet – om finalepladsen ved VM 2026.

Det blev tæt, nervepirrende og yderst hidsigt – men vinderen er fundet.

Her er Campos Konklusion fra kæmpekampen i Atlanta mellem England og Argentina.

VM 2026 - Knockout | Semifinalerne
| Mercedes-Benz Stadium | 15 jul 2026-21.00
England
u v v v v
1 : 2
0.54
xG
1.80
Slut
Argentina
v v v v v
A. Gordon
55'
E. Fernández
85'
L. Martínez
90'+2'
12.62
X2.88
23.10

Opturen

Hvem havde sidste fod på, før langskudsspecialisten havde totalt frit skud og bragede et pragtskud ind bag Jordan Pickford?

Det havde Lionel Messi selvfølgelig.

Han er 39 år, det er hans sjette VM, 20 år og en måned er der gået, siden han debuterede ved VM i Tyskland.

Han kan ikke løbe lige så meget som i gamle dage, holdkammeraterne på landsholdet er vel mere jævne og på et lavere niveau end noget argentinsk VM-hold, Messi har været til slutrunde med.

Men hvad gør det, når Lionel Messi stadig har glimt af acceleration og har al sin fodboldforstand intakt, hvad end det er til at køre slalom, spille et-to eller spille holdkammeraten i nøjagtig det rette splitsekund og lægge bolden centimeter-præcist.

Messi Fejrer alene på midten af banen
Foto: Lee Smith/REUTERS

Assist til Enzo Fernández, assist til Lautaro Martínez – hvad mere kan man ønske sig?

Hvor andre topspillere ofte mister deres touch helt til sidst, har Lionel Messi det stadig, og det er vel at mærke hos den måske bedste spiller i verdenshistorien.

Denne triumf tilhører geniet Messi og hans ukueligt arbejdsmænd, der ikke helt har evnerne men har hjertet og vaskeægte, rå vindervilje, når de egentlig burde have tabt.

Nedturen

Hvad i alverden havde Thomas Tuchel og hans engelske stjernespillere dog gang i efter, at Anthony Gordon scorede et så flot føringsmål?

I en tæt kamp var England en anelse bedre, men det var de så overhovedet ikke efter føringen.

Thomas Tuchel hjalp til med sine udskiftninger og ved at sætte holdet meget defensivt op, og hovedansvaret må tilfalde landstræneren.

Argentina er ikke bekvemme med pres og med at skulle jagte bolden langt fra modstanderens mål – til gengæld elsker de at spille tæt på modstanderens felt og at finde positioner til Lionel Messi, så han være playmaker uden at løbe mere end højst nødvendigt.

Tuchel og hans spillere spillede kampen lige i hænderne på Argentina, og selv om de førte 1-0, indtil der var et kvarters effektiv spilletid tilbage, havde ingen vel fornemmelsen af, at England var ved at køre en sejr i hus.

Thomas Tuchel til pressemøde forud for Englands opgør mod Argentina i semifinalen ved VM 2026.
Foto: Photo by Justin Setterfield

Tuchel og hans profiler bliver savet midt over i den engelske presse i de kommende timer, og det er såre fortjent efter denne taktiske blunder og efter at have overgivet sig til gummiben og hvor stor en begivenhed, det her var.

Når aldrig Messi: Farvel, Cristiano Ronaldo

Overraskelsen

Vi er nødt til at vende den igen – hvordan kunne englænderne dog komme i tanker om at give Lionel Messi den plads, han fik ved sine to kampafgørende assists.

Også mod Egypten havde Lionel Messi søgt ud på kanten, fordi han havde læst, at der var rum og en mulighed for at skabe ubalance.

Foto: Brett Davis/REUTERS

Det kunne de trætte englændere og trænerbænken tilsyneladende ikke se – vildt, at han fik lov, men også et billede på, hvor eminent Messi fortsat er.

Det holder Campo øje med

Har de en chance mod Spanien?

Bedømt på semifinalerne, er svaret selvfølgelig nej, for hvor Spanien spillede en helstøbt fodboldkamp og lignede et tophold fra Champions League eller en europæisk topliga, var Argentina og England slet ikke på samme sportslige niveau onsdag aften i Atlanta.

Men den her Messi-opvisning? Kan Spanien med sikkerhed stoppe ham?

Det er for let at dømme Argentina ude på forhånd – der bliver kamp om det søndag i New York, selv om Spanien må tage favoritværdigheden på sig.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer