Deschamps efter VM-exit: Var dommeren god nok?
Den franske landstræner stiller spørgsmålstegn ved dommerens niveau.

Frankrigs VM-drømme blev slukket tirsdag aften.
Les Bleus blev kort og kort udspillet af Spanien, der endte med at vinde opgøret 2-0.
I kølvandet på kampen har Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, kun roser til overs for spanierne - men han tillader sig også at skyde med skarpt mod kampens dommer, Ivan Barton.
Hans synes nemlig ikke, at niveauet egnede sig til en VM-semifinale.
- Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som jeg ikke selv har tænkt mig at svare på: Er dommeren god nok til at dømme en VM-semifinale?
- Det er ikke noget jeg siger, fordi vi tabte i dag (tirsdag, red.), men der var nogle situationer... Og ofte var det ikke en fordel for os, siger Didier Deschamps.

Dommeren fra El Salvador kom blandt andet i fokus, da han i forbindelse med et frispark tidligt i kampen måtte lade hele verden vente, fordi han havde glemt sin skumspray og derfor skulle have bragt en ny flaske til sig inde på banen.
Dertil var der ganske rigtigt flere tvivlsomme kendelser undervejs i opgøret.
Didier Deschamps peger dog ikke på dommeren som den primære årsag til nederlaget:
- Vi bliver nødt til at være realistiske og indse, at vi var et skridt under rent teknisk mod et hold, som vidste hvad de foretog sig. Det er primært vores egen skyld.
- Det bliver vi nødt til at acceptere; det her er det højeste niveau. Også selvom det gør ondt. Det var det sidste skridt inden en eventuel finale, men Spanien viste noget ekstra i denne kamp, siger han.
Spanien kan nu slå benene op og følge med i onsdagens semifinale, hvor England og Argentina duellerer om en plads i finalen den 19. juli.
Frankrig
Spanien












