Manchester United henter brasilianer i Chelsea Foto: Manchester United

Manchester United henter brasilianer i Chelsea

Manchester United har handlet ind hos konkurrenterne fra Chelsea.

Andrey Santos skriver under med Manchester United.
Foto: Manchester United

Brikkerne er ved at falde på plads i det store transfer-puslespil.

I hvert fald for Manchester United som netop har præsenteret en ny mand til midtbanen.

Således bekræfter De Røde Djævle mandag eftermiddag, at man har hentet den 22-årige brasilianer Andrey Santos, som har skrevet under på en femårig aftale, som løber indtil sommeren 2031 med mulighed for et års forlængelse.

Ifølge flere medier betaler Manchester United en samlet pakke på 50 millioner pund, hvilket svarer til omkring 438 millioner danske kroner, for den nu tidligere Chelsea-profil.

- Alt ved Manchester United er noget særligt. Det er en fantastisk følelse at slutte sig til en klub, som nogle af mine største idoler har repræsenteret, fortæller Andrey Santos i forbindelse med skiftet.

Andrey Santos skriver under med Manchester United.
Foto: Manchester United

Den 22-årige brasilianer spillede 43 kampe for Chelsea i den forgangne sæson, hvor han bidrog med tre scoringer og fire oplæg for The Blues.

Foruden Andrey Santos menes United også at være tæt på at hente en stor profil fra en anden ligarival.

Læs mere her:

Bombe: United i fremskredne forhandlinger med ligarival

Mest læste

Notifications

Notifikationer