Ligger dette citat bag vildt FIFA-udspil? Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ligger dette citat bag vildt FIFA-udspil?

Måske er der en forklaring på FIFA-præsidentens udspil om VM med 64 hold.

Gianni Infantino peger med fingeren :D.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I flere år har et forslag om at udvide VM til 64 hold rumsteret i international fodboldpolitik.

Og FIFA-præsident Gianni Infantino har sat temaet på dagsordenen igen ved at lufte offentligt, at der kommer en diskussion af en udvidelse efter det nuværende VM.

Præsident Infantinos udmelding skaber debat rundt om i verden, hvor mange givetvis er bekymrede for en yderligere udvidelse af turneringen, der i slutfasen ofte alligevel udelukkende består af hold fra Europa og Sydamerika.

Gianni Infantino peger med fingeren :D.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Til gengæld er andre positive over muligheden for, at flere lande får muligheden.

Og måske skal en lettere overset kommentar fra juni huskes, hvis man skal forstå præsident Infantinos pludseligt genfundne interesse for VM med 64 hold fra 2030, hvilket kom kort tid efter, britiske The Times havde offentliggjort en artikel om, der ikke var appetit på udvidelsen i international fodboldpolitik.

Her sagde Trump-regeringens chef for VM-taskforcen Andrew Guiliani, søn af tidligere New York-borgmester og Trump-rådgiver Rudy Giuliani, at USA vil være interesseret i et 2038 VM-værtskab, hvis VM bliver udvidet.

- Når man overvejer, at VM på et tidspunkt kan blive udvidet til 64 hold, vil jeg tro, at USA kan håndtere det. Lad os få afviklet dette VM frem til 19. juli, før vi holder vores salgstale for 2038 eller andre [VM-slutrunder], sagde Andrew Guiliani ved en pressebriefing i juni.

Fodboldpolitikere i Europa og Nordamerika har tidligere forholdt sig skeptisk til en udvidelse til 64 hold, mens Sydamerika, der har nogle få kampe som VM-vært i 2030, gerne ser VM udvidet til 64 hold allerede om fire år.

Storhedsvanvid? VM kan udvides yderligere, siger Infantino

Mest læste

Notifications

Notifikationer