FCK sejrer snævert over oprykker i test Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

FCK sejrer snævert over oprykker i test

FC København tog lørdag imod AC Horsens i en træningskamp, hvor hjemmeholdet kørte en snæver sejr hjem.

FC københavns Andreas Cornelius fejrer en scoring
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er en sæson i genopbygningens tegn for FC København.

Ind er selvfølgelig kommet den nye cheftræner, Bo Svenssson, som overtog fra Jacob Neestrup mod udgangen af sidste sæson, ligesom at også Kristjaan Speakman er kommet ind som ny Director of Football i en klub, som i sidste sæson var svær at genkende.

Men der venter vist lidt mere arbejde endnu, før den nye version af FC København er helt oppe i omdrejninger.

I hvert fald blev det blot til en snæver 3-2-sejr, da Superliga-oprykkerne fra Horsens lørdag var på besøg.

Det startede ellers forrygende for FC København, som allerede i kampens fjerde minut kunne bringe sig foran.

Her var det Andreas Cornelius, der stod for scoringen.

Et kvarter senere kunne Horsens dog bringe sig på omgangshøjde, da Yamirou Ouorou kunne sætte en scoring i kassen for gæsterne.

Med et kvarter igen af første halvleg, kunne FCK dog at bringe sig i front.

Her var det Youssoufa Moukoko, der kunne score på straffespark, inden Andreas Cornelius i tillægstiden til første halvleg kunne sætte en 3-1-scoring i mål.

FC københavns Andreas Cornelius fejrer en scoring
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

I anden halvleg var det dog AC Horsens, som kunne tegne sig for den eneste scoring.

Her var det Adrian Justinussen, der scorede for gæsterne efter 51 minutter. Det blev også kampens sidste scoring, og dermed kunne FC København altså trække sig sejrrig ud af holdets næstsidste test.

Et testopgør mod Viborg venter torsdag, inden FC København skyder den nye sæson i gang imod Polissya Zhytomyr i jagten på et Conference League-gruppespil.

Skræmmende: Walisere fik ørerne i den midtjyske maskine

Mest læste

Notifications

Notifikationer