Talentfuld Superliga-back sendes til Sverige Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Talentfuld Superliga-back sendes til Sverige

FC Nordsjælland udlejer Issaka ‘Baba’ Seidu det næste år.

Issaka Seidu taler med nogle holdkammerater
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Om ikke så længe skal FC Nordsjælland spille sin første kvalifikationskamp til Conference League, hvor turen går til svenske Göteborg hos GAIS.

Her kan de passende tage den talentfulde venstreback Issaka 'Baba' Seidu med i bussen til Sverige, for Farum-klubben lejer ham nemlig ud for den kommende sæson.

Det er dog ikke til GAIS, men til bysbørnene fra IFK Göteborg, at 'Baba' skal tørne ud frem til sommeren 2027.

Dermed sender FCN deres 20-årige venstreback til Sverige for anden gang på kort tid.

I marts blev han nemlig lejet ud til Ljungskile fra den næstbedste svenske fodboldrække Superettan, og her nåede 'Baba' at spille 13 kampe, score et mål og levere et oplæg.

Issaka Seidu taler med nogle holdkammerater
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nu tager han i stedet skridtet op i den bedste række, Allsvenskan, hvor han bliver holdkammerat til flere danskere i IFK Göteborg.

Både Jonas Bager, Max Fenger, David Kruse og Sebastian Clemmensen, mens dansk-albanske Arbnor Mucolli også spiller for Göteborg-klubben.

I Sverige er sommerpausen forbi, og IFK Göteborg har spillet første turneringskamp. Her tabet 'Baba's nye arbejdsgiver il AIK Stockholm.

FC Nordsjælland møder GAIS i Göteborg den 23. juli med kampstart kl. 19:00.

Returopgøret spilles ugen efter på Right To Dream Park, den 30. juli k. 18:00.

Campo erfarer: Viborg-spiller tæt på skifte til traditionsklub

Mest læste

Notifications

Notifikationer