Tredje gang: Ajax tæt på 36-årigt ikon Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tredje gang: Ajax tæt på 36-årigt ikon

Daley Blind ser ud til at kunne kalde sig Ajax-spiller for tredje gang i sin karriere.

Daley Blind
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

333 kampe har Daley Blind spillet i sine to ophold hos Ajax Amsterdam.

Nu ser det dog ud til, at den 36-årige igen kan komme til at trække den rød-hvide trøje over hovedet.

Det hollandske medie VI skriver, at Ajax allerede i januar forsøgte at bringe Daley Blind tilbage til Amsterdam, men Girona, hvor hollænderen var på kontrakt, ville ikke lade ham smutte.

Nu er kontrakten udløbet og derved er der intet, der står i vejen for comebacket.

VI skriver, at det bliver en etårig aftale for Blind på Johan Cruijff Arena.

Den erfarne altmuligmand har vundet hele syv hollandske mesterskaber med Ajax, der ikke har vundet mesterskabet siden 2022, hvor først Feyenoord og siden PSV tre gange i streg er kommet i vejen.

Blind kender sin nye cheftræner Miguel Ángel Sánchez Muñoz særdeles godt. Han har nemlig spillet under spanieren i Girona.

På det hollandske landshold er det blevet til 108 landskampe for Daley Blind, der i sin klubkarriere har været forbi flotte adresser som Manchester United og Bayern München.

Daley Blind
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skal Rusland snart være med i FIFA-turneringer igen?

Kovending: FIFA åbner døren for Rusland

Mest læste

Notifications

Notifikationer