Eksklusivt: FCM forhandler med forsvarsprofil Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Eksklusivt: FCM forhandler med forsvarsprofil

Rasmus Nissen Kristensen er ny anfører i FCM, men klubben vil stadig gerne holde på – og ifølge Campos oplysninger forlænge med – den hidtidige skipper.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det ville være uærligt at hævde, at det kom som chok onsdag, da FCM-cheftræner Mike Tullberg fortalte, at Rasmus Nissen Kristensen er ny FCM-anfører.

Det har ligget i kortene, at landsholdsspilleren kunne overtage det hverv, hvis han vendte retur til FC Midtjylland, og med muligheden for et skifte telegraferet længe i forvejen her i 2026 blev muligheden allerede vendt til citat på tirsdagens præsentations-pressemøde.

Onsdag gjorde Mike Tullberg det så officielt til de tv-hold og journalister, der var til mediedag i FC Midtjylland – mens den hidtidige anfører Mads Bech Sørensen i samme åndedrag blev viceanfører.

Som Mike Tullberg sagde ved fremlæggelsen af nyheden, var det helt i orden, hvis forsvarsspilleren var skuffet over at miste anfører-jobbet, og FCM-cheftræneren understregede, at han så midtstopperen have en vigtig rolle som leder på banen og for FC Midtjylland.

Og det ser FC Midtjylland også på, om man kan gøre noget ved ved forhandlingsbordet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For her har man, hvis ikke fysisk og ikke som løbende, daglig proces, ifølge Campos oplysninger i et stykke tid talt med forsvarsspilleren og hans agentur om muligheden for en kontraktforlængelse, så midtstopperen og FCM også har papir på hinanden efter 30. juni 2027.

FCM-talenter vender hjem: Får se når vinduet lukker

Vigtig spiller

Mads Bech Sørensen var i 2025/26 en af FC Midtjyllands mest stabile og bedst præsterende spillere, og Superliga-profilen kom også ind omkring det danske landshold.

Så efter 2025/26-sæsonen og to sæsoner i streg med udmærkede resultater i Europa efter et dansk mesterskab kræver det ikke den store fantasi at se for sig, at det kunne give interesse i en lønforhøjelse.

Især, når der kun er 12 måneder til kontraktudløb, og at midtstopperen med endnu en god sæson meget vel kunne komme i position til et meget attraktivt klubskifte næste år, uden det ville betale FCM en krone i transfer.

Om det puslespil går op og parternes ønsker kan forenes må de kommende uger og måneder vise.

Mads Bech Sørensen skiftede på fri transfer fra Brentford til FC Midtjylland i sommeren 2023 efter, at midtstopperen havde været tæt på en aftale med AGF.

Tullberg med markant melding: Nyt hierarki i FCM

Mest læste

Notifications

Notifikationer