Brøndby-komet fraværende til træningskamp
Thomas Nørgaard har valgt sine 11 udvalgte til lørdagens træningskamp mod FC Nordsjælland.

Lørdag eftermiddag skal Brøndby IF pudse formen af mod FC Nordsjælland.
Farum-holdet tager turen til Vestegnen, og Brøndby IF's startopstilling til opgøret er netop tikket ind.
Patrick Mortensen starter igen på toppen for Vestegnsklubben, mens Marcus Younis også har fået genvalg efter den flotte kamp senest mod Hvidovre IF.
I kampen mod Hvidovre scorede Mortensen i sin uofficielle debut, mens Younis kom på tavlen to gange.
Brøndby IF er dog uden Jacob Ambæk, der ellers også var med fra start mod Hvidovre.
Klubben giver dog ikke en forklaring på kometens fravær.

Desuden er Sean Klaiber heller ikke at finde i Brøndby IF-truppen.
Se Brøndby IF-startopstillingen herunder:
Gavin Beavers
Oliver Villadsen
Jordi Vanlerberghe
Rasmus Lauritsen
Lukas Larsen
Daniel Wass
Viggo Poulsen
Filip Bundgaard
Marcus Younis
Ousmane Sow
Patrick Mortensen
Kampen fløjtes i gang klokken 13:00.

Brøndby IF
Sean Klaiber












