Real Madrid afviser transferrygter om argentinsk stjerne
Endnu engang har Real Madrid set sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, der afviser transferrygter.

Transferrygterne florerer omkring de store klubber og de store spillere, der bliver kædet sammen på kryds og tværs.
Men det er langtfra alle rygter, der er sande, og her har den spanske kongeklub Real Madrid valgt at tage skeen i den anden hånd.
Real Madrid har nemlig igen valgt at udsende en pressemeddelelse, hvor klubben afviser specifikke transferrygter, der florerer.
For få uger siden handlede det om den franske stjerne Michael Olise, hvor meldingen var, at klubben ikke havde taget kontakt til hverken spilleren eller hans klub, Bayern Måunchen.
Fredag er det et rygte om Chelsea-stjernen Enzo Fernandes, som Real Madrid har set sig nødsaget til at afvise i en udmelding.

- I lyset af de seneste meldinger, der omhandler interesse far Real Madrid i at hente spilleren Enzo Fernandes, vil klubben gerne slå fast, at der ikke er taget hverken direkte eller indirekte kontakt med spilleren, og at klubben ikke har i sinde at lave en sådan transfer.
- Real Madrid vil gerne udtrykke den største respekt for Enzo Fernandez, en fantastisk fodboldspiller, hvis karriere og kvalitet er kendte, samt for Chelsea, en klub som Real Madrid har et fantastisk forhold til, skriver Real Madrid.
Kongeklubben understreger, at rygterne afvises i respekt for både Chelsea samt Madrid selv.
25-årige Enzo Fernandes er lige nu aktuel ved VM sammen med det argentinske landshold, der natten til lørdag dansk tid står over for Kap Verde.
Andre store nationer har allerede forladt VM, og det koster jobs.
Læs mere herunder:

Real Madrid












