AGF kørte fra Superliga-rivaler i Anderson-spil FC Midtjyllands Mads Bech i kamp med AGFs Mikael Anderson under superligakampen mellem FC Midtjylland og AGF i mesterskabsspillet i MCH Arena i Herning søndag den 4. maj 2025.

AGF kørte fra Superliga-rivaler i Anderson-spil

Der var bred interesse fra blandt andet Superligaen for Mikael Anderson, der endte med at skifte til AGF.

FC Midtjyllands Mads Bech i kamp med AGFs Mikael Anderson under superligakampen mellem FC Midtjylland og AGF i mesterskabsspillet i MCH Arena i Herning søndag den 4. maj 2025.

Det ender med en lykkelig genforening mellem Mikael Anderson og AGF.

Efter et år i Djurgården vender midtbanespilleren tilbage til AGF, der mens Anderson har i Stockholm har vundet DM og nu skal spille Champions League-kvalifikation.

Det bliver altså med Mikael Anderson som del af holdet, hvis han ellers udtages af cheftræner Jakob Poulsen, noget der virker særdeles sandsynligt med et tungt kampprogram og flere afgange fra truppen.

AGF får en aftale i stand til en pris, der ikke sprænger økonomiske rammer, mens Anderson skal spille i Europa med favoritklubben og kan se frem til et ligaspil, hvis ellers århusianerne vinder minimum ét dobbeltopgør i kvalifikationen i juli og august.

Men det kunne i teorien også være gået anderledes end en retur til AGF.

Flere klubber i udlandet havde Anderson til kraftig overvejelse, steder hvor midtbanespilleren meget vel kunne have tjent flere penge.

Og der var ifølge Campos oplysninger også følere og interesse fra flere andre klubber i Superligaen omkring Anderson, da det begyndte at forlyde, at et skifte væk fra Djurgården og tilbage til Danmark var en mulighed denne sommer.

FC Midtjyllands Mads Bech i kamp med AGFs Mikael Anderson under superligakampen mellem FC Midtjylland og AGF i mesterskabsspillet i MCH Arena i Herning søndag den 4. maj 2025.

Anderson har spillet Champions League

Anderson har scoret flittigt i Sverige og har haft en af sine bedste sæsoner, og de evner kunne der givetvis gøres god brug af i adskillige Superliga-klubber.

Men i sidste ende var der ifølge Campos oplysninger ikke andre klubber i AGF i spil, og det har ikke været tæt på med andre danske muligheder.

Amerikanske San Diego FC, der deler ejer og Right To Dream-bagland med FC Nordsjælland, har haft Anderson som en spiller, man overvejede – men uden at det blev til mere end overvejelsen efter indledende sondringer.

I Sverige er Malmö FF blevet nævnt som en klub, der var interesseret i Anderson, et rygte der dukkede frem igen så sent som i denne uge.

Mikael Anderson har tidligere, og med god succes, spillet for FC Midtjylland, hvor midtbanespilleren blev Danmarksmester og spillede europæisk, herunder i Champions League-gruppespillet i 2020.

Anderson er landsholdsspiller for Island, der efter et par års reorganisering kommer til at række ud efter en af pladserne ved det 24 hold store EM i Storbritannien i 2028.

Superliga-klubber følger Anderson

Mest læste

Notifications

Notifikationer