Højer-handel vækker glæde: Kan blive en økonomisk god case
Lyngby Boldklub er ganske tilfredse med, man er lykkes med at hente Oliver Højer på leje i FCK.

Lyngby Boldklub er tilbage i Superligaen, og derfor skal holdet klædes på til tilværelsen i landets bedste række.
De Kongeblå har blandt andre hentet Daniel Freyr Kristjánsson i FC Midtjylland, og onsdag har man styrket truppen med FC København-stjerneskuddet Oliver Højer.
Højer kommer til klubben på leje frem til næste sommer, og Superliga-oprykkeren er ganske tilfredse med tilgangen af den 19-årige komet - også fra et økonomisk perspektiv.
Der er dog ikke inkluderet en købsoption i aftalen.
– Oliver er en dygtig og enormt sulten ung mand. Han kommer til at passe rigtig godt ind i vores spillergruppe og i vores hus.
– Det er fair at sige, at det som udgangspunkt ikke er vores plan A at leje spillere. Men den økonomiske vinkel i denne case kan blive god for os, og når vi samtidig får adgang til en så dygtig spiller, giver det god mening at afvige fra den strategi, siger Nicas Kjeldsen til Lyngbys hjemmeside.

Højer har spillet 13 kampe for FCK's førstehold.
Mens Højer er sendt på leje, er et salg undervejs i FCK:

FC København
Lyngby Boldklub











