Skuffede i AGF: Nu tager Haugen skridtet op i Tyskland Foto: FC Nürnberg

Skuffede i AGF: Nu tager Haugen skridtet op i Tyskland

Sigurd Haugen skal fremover spille i den tyske 2. Bundesliga.

Sigurd Haugen præsenteret i FC Nürnberg
Foto: FC Nürnberg

Seks mål i 36 kampe. Det var facit for Sigurd Haugen som AGF-spiller.

Den norske angriber fandt aldrig melodien i Smilets By og blev undervejs også udlejet til Hansa Rostock, inden han sidste sommer blev solgt til 1860 München i den tredjebedste tyske række.

Her var han dog som genopstået med 18 mål i 39 kampe, og det har tirsdag resulteret i et flot skifte.

Tirsdag er han nemlig blevet præsenteret i FC Nürnberg, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Han tager derfor et skridt op ad rangstigen, da han nu skal spille 2. Bundesliga.

Sigurd Haugen præsenteret i FC Nürnberg
Foto: FC Nürnberg

- Jeg har haft to gode år i 3. Liga, og nu vil jeg også vise mine kvaliteter på et højere niveau.

- FC Nürnberg har virkelig gjort en stor indsats for at hente mig og givet mig følelsen af, at jeg her i Nürnberg har den perfekte mulighed for at tage det næste skridt. Jeg glæder mig til at tørne ud for klubben i 2. Bundesliga, siger Haugen til sin nye klubs hjemmeside.

FC Nürnberg sluttede på ottendepladsen 2. Bundesligaen i seneste sæson.

Tidligere AGF- og FCK-talent meldes på vej til ny klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer