Efter AGF-guld: Kræver stop for sløseri Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter AGF-guld: Kræver stop for sløseri

FC Midtjylland skal gøre kampene færdige i den nye sæson.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I FC Midtjylland er man glad for at gøre det godt i Europa og for at have udviklet gode spillere, der sandsynligvis bliver solgt dyrt i løbet af det kommende års tid.

Men sidste sæsons sølvmedaljer og AGF's guld er ikke noget, man tilnærmelsesvis hylder i den ambitiøse klub.

Og Philip Billing, der kom til klubben for et år siden for at sætte turbo på ambitionerne, ser klare forbedringsmuligheder til den nye sæson, selv om mange del-elementer fungerede godt for midtjyderne i Billings første sæson som Superliga-profil.

- Mange folk taler om, at det var en flot sæson i Europa League, men vi ender med ikke at vinde. Som klub er det jo en stor ting, at Midtjylland kom så lang, og som spiller var det en fed ting at være del af, siger Philip Billing.

- I Superligaen har vi mulighed for at komme i Champions League, og det ved jeg, at klubben gerne vil.

- Vi skal arbejde meget på mentaliteten til den nye sæson. Der var nogle kampe, hvor vi var foran 2-0 og troede, at vi havde vundet kampen. Det havde vi ikke. Vi skal følge kampene til ende i alle 95-100 minutter og få de tre point. Der smed vi for mange point væk i sidste sæson ved at sløse i de sidste fem-ti minutter, siger FCM-profilen.

Billing afslører: Derfor jeg kom hjem
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fuld koncentration

Det vil være en overraskelse af de helt store, hvis FCM lægger spillestilen om til den nye sæson.

Så midtjyderne kommer givetvis til at angribe og spille direkte fra de første minutter – men når man har en føring, må man gerne spille klogere efter Philip Billings vurdering, noget cheftræner Mike Tullberg også flere gange har været inde på i interviews med Campo.

- Det er det der med mentalitet, ikke? Om at vide, vi spille 90 minutter plus ekstra tid, og at vi som hold tager de sidste løb tilbage, også selv om vi er smadrede. Vi skal gå ind i den sidste tackling, trække et klogt frispark, lave et klogt frispark.

Steinlein efter AGF-guld: Bliver drillet af fans i Aarhus

- Der er mange ting, hvor vi kan agere mere erfarent. Når vi forsvarer som hold, kan det godt være, at benene er ved at syre til og lungerne er ved at falde ud. Men det er det, det handler om at gøre, siger Philip Billing.

I foråret husker man unødvendige pointtab i hjemmekampe mod Sønderjyske og FC Nordsjælland, hvor FCM helt til sidst smed point, der kunne have været afgørende til sidst i duellen med AGF.

Den slags skal man undgå i den nye sæson.

- Vi skal ikke nødvendigvis stille os ned, men vi skal arbejde hårdt for at lukke rummene. Vi havde nogle for åbne kampe i slutfaserne nogle gange. Vi vil gerne have åbne kampe og ødelægge vores modstandere, og det kommer vi til at gøre igen i denne sæson. Men vi skal også være kloge omkring det, siger Philip Billing.

Midtjyderne skal være vågne og skarpe fra allerførste kamp i sæsonen, der foregår i Istanbul i Europa League-kvalifikation mod traditionsklubben Besiktas.

FC Midtjylland har linet en potentielt stor transfer-sommer op – læs mere om det her.

Moser rekorden: FCM klar til 200 millioner-køb

Mest læste

Notifications

Notifikationer