Nørgaard varsler markante forandringer i Brøndby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nørgaard varsler markante forandringer i Brøndby

Der er nye boller på suppen i Brøndby IF.

Thomas Nørgaard i Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dagligdagen ændrer sig på Vestegnen.

Ikke bare er der rullet en ny træner ind i form af Thomas Nørgaard, men med ham er der også kommet nye boller på suppen.

Således har den tidligere Sønderjyske-træner taget en ny telefonpolitik med sig, som indebærer en indskrænkelse af, hvornår spillerne må benytte deres telefoner.

Det fortæller Thomas Nørgaard til TV 2 Sport.

- Det handler for mig om at adskille tingene. Hvornår er det okay at koble lidt ud – og hvornår er man på arbejde? Hvornår skaber man relationer, og hvornår viser man, at man er interesseret?

- Det er jo små ting, men når vi spiser, skal vi ikke sidde med vores telefon. Der skal vi tale sammen og skabe de relationer, vi har brug for på banen. Hos fysioterapeuten skal vi blive behandlet og være interesseret i, hvad 'fyssen' gør, og vi skal hjælpe ham bedst muligt med at kigge ind i vores krop, fortæller Thomas Nørgaard til TV 2 Sport.

Thomas Nørgaard i Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 44-årige træner har overtaget efter Steve Cooper, som også medbragte nogle nye tiltag til Vestegnen.

Blandt andet betød waliserens indtog i Brøndby, at spillerne både måtte møde tidligere, have længere dage samt møde ind i træningsdragter.

Thomas Nørgaard har fået en aftale med de blå-gule, som løber indtil sommeren 2029.

Ligeledes har Nørgaard bekræftet, at en eksileret Brøndby-profil er på klubjagt.

Nørgaard bekræfter: Brøndby-profil skal finde ny klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer