VM-debutant sendes hjem Foto: Photo by Kevin C

VM-debutant sendes hjem

Curacao er færdig ved VM 2026 efter nederlag til Elfenbenskysten torsdag aften.

Nicolas Pépé scorer for Elfenbenskysten mod Curacao ved VM 2026.
Foto: Photo by Kevin C

En hæderlig VM-debut, men rejsen slutter her.

Det var nok de færreste, der havde forudset, at Curacao skulle være blandt de 48 hold, der kvalificerede sig til VM-slutrunden i Nordamerika.

Med deres blot 158.000 indbyggere slog de rekorden for den mindste nation ved en slutrunde nogensinde.

Mere overraskende blev det, da de høstede deres første VM-point nogensinde med et uafgjort resultat mod Ecuador i første gruppekamp.

Nicolas Pépé scorer for Elfenbenskysten mod Curacao ved VM 2026.
Foto: Photo by Kevin C

Der var dog klasseforskel, da de tørnede sammen med Tyskland i deres anden gruppekamp, som endte 7-1 til Die Mannschaft.

Torsdag aften blev det således slået fast med syvtommersøm, at Curacao er færdige ved VM, da de tabte 2-0 til Elfenbenskysten.

Den tidligere Arsenal-angriber Nicolas Pépé gjorde det onde ved VM-debutanten, da han stod for kampens begge mål for Elfenbenskysten.

Det betyder også, at Elfenbenskysten har sikret sig videre avancement ved VM som gruppens nummer to efter Tyskland.

I gruppens andet opgør tog Tyskland imod Ecuador, hvor begge nationer sikrede sig en billet videre ved VM. Det kan du læse mere om her:

Ecuadoriansk ekstase trods VAR-drama

Mest læste

Notifications

Notifikationer